Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 04-03-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 169030
JobId: 183785
 
Arbejdssted: 4300 Holbæk Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Pædagoger til 2:1 støtte for 17-årig pige i Holbæk

Jobbeskrivelse

Trives du i en struktureret pædagogisk opgave, hvor du arbejder tæt sammen med en kollega om at skabe ro, forudsigelighed og trygge rammer for en pige med særlige behov?

Om opgaven
Vi søger to pædagoger til en 17-årig pige, som bor sammen med sin mor. Hun er nysgerrig og opsøgende i kontakten til andre og trives i rolige aktiviteter som at tegne, se børneprogrammer eller sidde tæt sammen i sofaen. Hun kan også deltage i mindre aktiviteter i hjemmet, fx bagning eller forberedelse af frokost med god støtte.

Som pædagog får du mulighed for at opbygge en tæt relation til pigen og være med til at skabe en tryg og forudsigelig hverdag omkring hende.

Pigen har infantil autisme og en stærkt nedsat kognitiv funktion. Hun har et meget begrænset verbalt sprog og kommunikerer primært gennem kropssprog. Hun forstår engelsk, og kommunikationen med hende foregår derfor på engelsk.

I hverdagen har pigen brug for tydelig struktur, forudsigelighed og tæt guidning. Hun har svært ved at regulere følelser og har brug for rolige og tydelige voksne, der arbejder forebyggende og støtter hende i at finde ro.

Støtten gives som 2:1 for at skabe trygge og stabile rammer omkring pigen og sikre, at I som medarbejdere kan støtte hinanden i situationer, hvor hun har brug for ekstra hjælp til at regulere sig. Opgaven består i at skabe en forudsigelig hverdag, støtte i daglige funktioner og personlig pleje samt aflaste mor.

Når relationen er etableret, kan I også tage på mindre ture ud af huset, fx små ture i nærområdet eller til legeplads.

Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med borgere med autisme og kognitive funktionsnedsættelser. Samtidig kan du samarbejde tæt med en kollega og arbejde ud fra en fælles pædagogisk tilgang.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med nonverbal kommunikation. Da pigen kun forstår engelsk, skal du være indstillet på, at kommunikationen med hende foregår på engelsk.

Arbejdstid
Stillingen er på 20 timer om ugen pr. medarbejder.

Timerne placeres enten som:
– 4 vagter om ugen á 5 timer
eller
– 5 vagter om ugen á 4 timer

Vagterne ligger som udgangspunkt i tidsrummet kl. 9.30–15.00. Timerne kan placeres både på hverdage og i weekender. Byd ind med hvilke dage og antal vagter, der er relevant for dig. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok