Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 06-03-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 169087
JobId: 183837
 
Arbejdssted: 8800 Viborg Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Fodbold, gaming og godt samvær med 15-årig dreng i Viborg

Jobbeskrivelse

Er du selv glad for fodbold, gaming eller YouTube – og har du lyst til at dele interessen med en ung dreng? Så kan dette være et job, hvor relationen bygges op omkring netop de fælles interesser.

Om opgaven
Du skal tilbringe tid med en sød og humoristisk dreng på 15 år. Fodbold fylder meget i hans hverdag – han elsker både at spille, se kampe og tale om sporten. Derudover bruger han gerne tid på YouTube, Roblox og FIFA.

Drengen har infantil autisme, ADHD samt angst. I hverdagen betyder det blandt andet, at han ofte trækker sig til sit værelse og kan have brug for støtte til at bryde rutinen og komme i gang med noget andet.

Din opgave er at opbygge en tryg relation til ham gennem de ting, han interesserer sig for. Samværet kan fx tage udgangspunkt i fodboldsnak, gaming eller en tur udenfor for at spille bold. Når relationen bliver stærkere, er målet gradvist at motivere ham til at komme mere ud af værelset og få flere sociale oplevelser.

Opgaven handler om at møde ham i hans interesser og skabe en naturlig og uformel kontakt, hvor samværet føles trygt og meningsfuldt for ham. 

Om dig
Vi søger dig, der er uddannet SSA, SSH, pædagog, fysioterapeut eller ergoterapeut eller som har relevant erfaring.

Du har gerne erfaring med autisme og angst og ved, hvordan man skaber kontakt gennem fælles interesser og en rolig tilgang.

Det er en stor fordel, hvis du selv interesserer dig for fodbold eller gaming – fx FIFA, Roblox eller lignende – og har lyst til at bruge det aktivt i samværet.

Arbejdstid
Stillingen er på 18 timer om måneden.

Timerne placeres både på hverdags eftermiddage og i weekender. Vagterne planlægges i god tid i samarbejde med familien og vil være af minimum 3 timers varighed.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok