Jobbeskrivelse
Hej alle I skønne mennesker. Jeg hedder Laura, jeg er 23 år og bor i Roskilde. På grund af mit handicap har jeg brug for hjælp 24-timer i døgnet, og leder nu efter en ny hjælper! Jeg er ved at blive uddannet som webudvikler, og blev færdig som mediegrafiker sidste år. I min fritid elsker jeg en god historie og at være kreativ, og har i øjeblikket en besættelse med at strikke! Jobstart er 1. maj. Stillingen er på ca. 4 vagter af 12 timer om måneden, i hverdagene er det i tidsummet 6-18 og i weekenden 8-20. Med mulighed for tidligere jobstart som vikar ved sygdom og ferie. Senere på året vil der være mulighed for flere faste vagter. Du vil blive oplært hjemme hos mig i Roskilde af dine nye kollegaer. Flere af dine kommende kollegaer har været ansat mellem 5 og 11 år hos mig. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Eva Bryld på 23490317. Hun har været ansat hos mig i 11 år, og kan fortælle dig mere om hvad jobbet indebærer. Så hvis du har brug for lidt luftforandring eller at prøve noget nyt, og har du et kørekort, skal vi to nok blive fine venner! 😉 Vi afholder løbende samtaler. Jeg ser frem til at høre fra dig på: laurablomst@gmail.com Venlig Hilsen, Laura. 😊
|