Jobbeskrivelse
Vil du arbejde tæt med ét barn og bruge din erfaring med epilepsi i en rolig og meningsfuld hverdag? Uanset om du søger et fast arbejde eller et supplement til dit nuværende job, kan dette være en spændende mulighed for dig. Om opgaven Vi søger sygeplejersker til et fast team omkring en 10-årig pige med kompleks epilepsi, der bor hjemme med sin familie i Aarhus. Du har mulighed for primært at arbejde enten dag- eller nattevagter, afhængigt af hvad der passer bedst til dig og dit arbejdsliv.
Pigen har hyppige anfald og har derfor behov for kontinuerlig observation og tæt sygeplejefaglig opmærksomhed. Det er vigtigt, at du kan observere ændringer i hendes tilstand og reagere roligt og fagligt ved behov. Samtidig bliver du en vigtig og genkendelig voksen i hendes hverdag. Hun trives med rolige rammer, forudsigelighed og nærvær og holder blandt andet af musik, leg og sansestimulerende aktiviteter, som tilpasses hendes dagsform og behov. Dagvagter I dagvagterne kombinerer du løbende sygeplejefaglige observationer med nærvær og støtte i hverdagen. Du hjælper blandt andet med aktiviteter, personlig pleje og at skabe en tryg og rolig struktur omkring pigen gennem dagen. Nattevagter I nattevagterne sover pigen som udgangspunkt, og vagterne er ofte rolige. Du overvåger hende via iPad og er til stede gennem hele vagten, så du kan reagere hurtigt og fagligt ved anfald eller ændringer i hendes tilstand. Der er desuden rolige hunde i hjemmet. Om dig Du er uddannet sygeplejerske og har erfaring med kompleks epilepsi og tæt observation. Du arbejder roligt og fagligt sikkert og er tryg i at observere anfald, vurdere ændringer i tilstand og handle ved behov. Samtidig har du lyst til at arbejde tæt med ét barn over tid og blive en stabil del af hendes hverdag. Vi lægger vægt på, at du: - Arbejder selvstændigt og tager ansvar i vagten
- Skaber ro, struktur og tryghed
- Trives i en opgave med både tæt observation og nærvær
- Har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med familien og teamet
Arbejdstid Nattevagterne ligger kl. 19.15–07.15 alle ugens dage og planlægges i et fast rul. Der er mulighed for både deltids- og fuldtidsansættelse. Ønsker du en fuldtidsstilling, kombineres nattevagterne med dagvagter på søndage kl. 07.00–19.00 hver 2. eller 3. weekend. Der er også mulighed for en weekendstilling med dagvagter på søndage kl. 07.00–19.00 hver 2. eller 3. weekend. Den konkrete vagtplan aftales nærmere. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|