Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 20-03-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 169318
JobId: 184060
 
Arbejdssted: 2730 Herlev Køn: MK
Krav: Kan undvære rygning
 

Kort beskrivelse

Glad og sød 17-årig pige i Herlev søger hjælper - er det dig?

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med at arbejde med personlig pleje? Vil du støtte en 17-årig pige, der er bagud i sin psykomotoriske udvikling? Så er det dig, vi søger!

Vikariat på ubestemt tid

Om jobbet

I Herlev bor en skøn pige, der har brug for dig, der kan skabe hyggelige stunder efter en lang dag i skole. Sammen kan I lege, læse bøger, høre musik, gå ture, se tv eller blot slappe af sammen. 

Pigen er især glad for lege, der stimulerer hende psykomotorisk - og musik har en meget positiv indvirkning på hende og giver hende ro. Pigen kommunikerer med kropssprog, lyde og enkelte ord, og forstår meget af det, du siger til hende, samtidig med at hun er god til at vise, hvad hun vil! Hun elsker at synge sammen med dig, da dette både kan bringe glæde, ro og begejstring. Hun er en stærk fysisk pige, der elsker at bevæge sig, så det er vigtigt at du også er robust og i god form, da hun har brug for din hjælp til dette. Både pigen og familien er positive og imødekommende.

Opgaven er at aflaste forældrene ved at sørge for hygge, sang og bevægelsestræning med pigen. Du hjælper også pigen med personlig pleje som bleskift og hjælp til tøjskift og du hjælper pigen i spisesituationer. Hun kan gå korte afstande med din hjælp, men længere gåture vil være med kørestol med motor. Du skal være forberedt på, at pigen har ufrivillige høje lyde og armbevægelser. 

Om dig

Du er uddannet SSH, SSA eller pædagog, eller du har erfaring med at arbejde med personlig pleje fx fra arbejde på et bosted eller som hjælper. 
Som menneske er du rolig og tålmodig, og det er vigtigt, at du kan se pigens potentiale til både fysisk og psykisk udvikling.

Arbejdstid:

Stilingen er på 26 timer om måneden. Arbejdstiden ligger: 

• 1-2 lørdage pr. måned á 4-5 timer 
• 5-6 hverdage pr. måned á 3-4 timer. Familien ønsker primært hjælp tirsdag fra kl. 15.45 og torsdag fra kl. 14.30, men efter aftale med familien, kan der forekomme vagter på andre hverdage.

Vil du være vores nye kollega?  

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. 

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ledsagelse- og Omsorg på 3634 8128 

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi


 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok