Jobbeskrivelse
Er du studerende, holder sabbatår, eller savner du et job med mening? Så søger jeg en selvstændig dansktalende kvindelig hjælper ml 25-35 år, bosiddende i Københavnsområdet. Arbejdssted: Frederiksberg. Jobstart: Efter aftale Vagter i hverdagen 07-20 eller 8-17 Weekender 9-19 Du skal have kørekort til bil med manuelt gear, samt kendskab til at køre en kassevogn/handicapbil. Jeg.søger dig, der ønsker at hjælpe mig ca. 20 timer om ugen fordelt på hverdage og weekender. Du vil blive en del af mit BPA team på tre, Vagterne kan I fordele mellem jer, Så det kan passe ind i din dagligdag, Men det er vigtigt, at du også er fleksibel. Pga sygdom har jeg har nedsat funktion i både arme og ben og bruger derfor en manuel kørestol. Du skal hjælpe med praktiske gøremål, påklædning, madlavning, rengøring og lettere personlig pleje. Derudover skal du fungere som chauffør, når jeg skal til træning, på job eller til sociale arrangementer. Jeg har to piger på 10 og 16 år, så du bliver også en del af vores familie. Vi elsker at tage på ture, spille spil og lave popkorn!
Jeg har brug for en hjælper, med et godt humør som er selvstændig, ansvarsfuld, stabil og ønsker en længerevarende ansættelse. Vi skal sammen kunne organisere en hverdag og hygge os. Måske skal du også lige hjælpe mig med at skrive noget på min computer, da mine hænder ikke fungerer så godt.
Jobbet er et samspil mellem os, og kemien skal være god for os begge. Du får selvfølgelig en grundig oplæring. Jeg vægter en glad og tryg medarbejder meget højt.
Opfylder du ikke ovenstående, er der ingen grund til at ansøge.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Søg via DUOS eller mail: bpa.frederiksberg@gmail.com
|