Jobbeskrivelse
Ledsager søges til frisk ung mand på 27 år i Bagsværd.
Borger har Down Syndrom. Han har nedsat syn, hørelse, samt begrænset verbalt sprog med en besværet udtale. Han har lidt svært ved nye ting. Han kan inde på at sige nej, men han er glad, når han først kommer afsted. Han trives bedst med struktur, og tingene skal helst være, som de plejer. Derfor er det vigtigt at forberede ham på, hvad dagen byder på - både visuelt og verbalt. Han er fuld mobil og kan både løbe, hoppe og danse. Han bor til dagligt på et bosted, og han har et godt netværk.
Han vil gerne bruge sin ledsageordning til at komme rundt med tog/metro til byen/lufthavnen/etc. og retur. Derudover vil han gerne bruge ledsagelsen på at tage i biografen, på biblioteket, købe tøj (han ved godt selv, hvad han vil have) samt høre live musik (hvis det ikke er med tusindvis af tilskuere) og tage i Tivoli eller på Bakken.
Ledsager må gerne komme med input og idéer til gode udflugter, når I har lært hinanden at kende.
Han har ledsagerkort. Man kommer rundt med offentlig transport og ellers så har bostedet også en bil, man kan låne.
Han har 15 timer om måneden til ledsagelse. Han vil helst ud i weekender. Det kan engang i mellem også være mandag eftermiddag (hans hjemmedag). Han ønsker ledsagelse ca. 2-3 gange pr. måned, ca. 2-5 timer pr. gang. I planlægger lidt frem i tiden, så han kan forberede sig på det han skal og glæde sig. Alle aftaler vil være i samarbejde med hans far og/eller kontaktpersonen på bostedet. Det er ledsager, der skal have overblikket over tur og betalinger.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timeløn: Hverdage: Ca. 169 kr. Lørdag: Ca. 179 kr. Søndag: Ca. 189 kr. Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte ledsager teamet på 36347900 (tryk 2 og 2) og ellers kan du søge stillingen via vores hjemmeside.
|