Jobbeskrivelse
Har du erfaring med de yngste børn og blik for, hvordan ro og tydelighed skaber gode overgange i hverdagen? Om opgaven Du bliver en fast støtte for en 4-årig dreng med en medfødt genfejl, som blandt andet påvirker hans sprog og motorik. Han er glad for at være ude – fx på legepladsen eller i naturen – og trives bedst, når en voksen skaber en rolig ramme og deltager aktivt. Din opgave er at tage imod ham, når han kommer hjem fra børnehave, og skabe en tryg overgang til eftermiddagen. Det indebærer, at du hjælper ham med at lande efter dagen, finder et passende aktivitetsniveau og støtter ham i at fastholde fokus i kortere aktiviteter. Han kan blive hurtigt overstimuleret af sanseindtryk og skifter let mellem aktiviteter. Her er det vigtigt, at du kan afstemme tempoet og hjælpe ham videre på en rolig måde. I løbet af vagten er du sammen med ham i hjemmet og nærområdet, og du spiser aftensmad med ham. Der indgår desuden personlig pleje i form af bleskift. Formålet med indsatsen er at aflaste familien og skabe forudsigelige og meningsfulde eftermiddage for drengen. Om dig Du er uddannet pædagog og har erfaring med børn i alderen 0–6 år, gerne med kendskab til børn med særlige behov. Du kan skabe struktur i en eftermiddag med skift og overgange og arbejder bevidst med at tilpasse krav og tempo. Du aflæser barnets signaler og handler på begyndende uro, så situationer ikke eskalerer. Du er vant til at arbejde i 1:1-relationer og kan tage tydeligt lederskab med en rolig og forudsigelig tilgang. Du har erfaring med at støtte børn i regulering og i at finde ro efter en dag med mange indtryk. Arbejdstid Timerne placeres sådan: – Én hverdag om ugen kl. 16.00–19.00 – Hver anden weekend i tidsrummet kl. 13.00/14.00–18.00/19.00 – 5 puljetimer om måneden, som placeres efter aftale Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|