Jobbeskrivelse
Har du erfaring med børn med autisme og ADHD – og kan du skabe ro og retning i en hverdag med høj energi? Om opgaven Vi søger en medarbejder til en 12-årig dreng, som har meget energi og trives bedst med en rolig og forudsigelig tilgang. Han har ADHD, infantil autisme, separationsangst og en ikke-organisk søvnforstyrrelse. Drengen kan fremstå velfungerende, men har brug for tydelig guidning og forberedelse i hverdagen. Uden denne støtte kan han få svært ved at regulere sine følelser og reagere med frustration, særligt i nære relationer. Din opgave er at skabe en struktureret og tryg ramme, hvor du støtter ham i dagens aktiviteter og hjælper med at bevare ro og overblik. Arbejdet foregår i hjemmet, hvor du er sammen med drengen i dagtimerne, da han aktuelt ikke går i skole. Samværet tager udgangspunkt i hans interesser, og du skal hjælpe med at sætte aktiviteter i gang og fastholde en god balance mellem aktivitet og ro. Han har blandt andet interesse for madlavning, kreative projekter, fiskeri og aktiviteter udendørs, og du støtter ham i at komme i gang og blive i aktiviteterne. Det er vigtigt, at du arbejder ud fra en low arousal-tilgang og kan bevare et roligt tempo – også når energien er høj. Der er kat i hjemmet. Om dig Du er uddannet pædagog og har erfaring med børn med autisme og ADHD, gerne i kombination. Du arbejder struktureret og kan planlægge og forberede en dag, så den bliver overskuelig og tryg for barnet. Du er vant til at anvende low arousal i praksis og kan regulere både dig selv og barnet i pressede situationer. Du kan sætte tydelige rammer uden at optrappe konflikter og har erfaring med at guide børn, der har brug for støtte til følelsesregulering. Du arbejder selvstændigt og kan tage ansvar for at skabe en meningsfuld dag med afsæt i barnets behov og interesser. Arbejdstid Stillingen er på 15 timer om ugen. Timerne fordeles på to hverdage á 7,5 timer: – Mandag, tirsdag eller torsdag – Kl. 07.45–15.15 Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|