Jobbeskrivelse
Har du erfaring med børn, der har brug for tydelige rammer og støtte til regulering? Og kan du skabe en tryg ramme med afsæt i barnets interesser? Om opgaven Du bliver en fast støtte for en 11-årig dreng i Nærum, der er kvik, reflekteret og omsorgsfuld. Han har mange interesser, herunder computer, trampolin, boldspil, gåture, kreative aktiviteter og i perioder natur. Drengen har ADHD og en belastningsreaktion, og hans hverdag er præget af høj sensitivitet over for lyd, lys og lugte. Han har brug for voksne, der møder ham med forståelse, anerkendelse og tydelighed – der kan bevare roen og støtte ham, hvis han bliver overvældet eller ikke oplever sig forstået. Din opgave er at skabe en forudsigelig og tryg ramme, hvor han bliver mødt med anerkendelse og tydelighed. Du guider ham gennem skift og overgange og støtter ham i at regulere følelser og adfærd. Samtidig deltager du aktivt i samværet, da det styrker hans motivation og fokus. Han har brug for både fælles aktiviteter og mulighed for at trække sig, hvor du fortsat er tilgængelig. Det er vigtigt, at du kan aflæse hans behov og tilpasse din tilgang, så han oplever sig forstået. Der er hund i hjemmet. Om dig Du er uddannet pædagog og har solid erfaring med børn med ADHD og belastningsreaktioner. Du arbejder struktureret og kan skabe tydelige rammer med konkrete aftaler. Du har erfaring med følelsesregulering og ved, hvordan du støtter børn i pressede situationer. Du tilpasser din kommunikation og arbejder anerkendende, samtidig med at du står fast og skaber retning. Du er vant til at være aktivt deltagende i samspillet og kan bruge dette til at motivere og fastholde barnets opmærksomhed. Arbejdstid Stillingen er på 10 timer om ugen. Timerne fordeles over 3 dage, hvor vagterne starter kl. 11.00. De konkrete dage fastlægges med familien. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|