Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 08-04-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 169548
JobId: 184274
 
Arbejdssted: 5690 Tommerup Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Afløser søges til glad 5årig dreng i Tommerup hver 3. weekend

Jobbeskrivelse

Har du tid og lyst til at være sammen med en glad dreng hver 3. weekend? Og kan du Engelsk? Så kig her!

Der søges en afløser til hver 3. weekend enten lørdag eller søndag i tidsrummet 7-15 i familiens hjem. Borgers far er hjemme, men han passer deres pige på 10 måneder og kan ikke have overblikket over dem begge på samme tid. 

Om borger: 
Borger er en 5årig dreng, som har en god fantasi, kan lide at kramme og hoppe på trampolin. Han har autisme og en kognitiv funktionsnedsættelse. Han bruger ble, og du skal hjælpe med at skifte ham. Han er nonverbal og kommunikerer primært med lyde og kropssprog. Han kommunikerer også ved at tage ens hånd og fører en hen til det, han gerne vil. Han har også PECS, som han kan bruge til kommunikation - men han bruger det ikke så meget. Han bor sammen med sin mor, far og lillesøster. Familien har også to katte, så du må ikke være allergisk overfor kat.

Om opgaven:

Afløsningen vil være hver 3. weekend enten lørdag eller søndag og de præcise datoer aftales med familien.


Du leger og er opmærksom med borger hjemme i familiens stue eller ude i haven. Borger vil evt. gerne se film på telefon eller fjernsyn eller hoppe på trampolin. Nogle gange kan han godt lide bare at være, hvor du derfor ikke skal gøre så meget andet end at være opmærksom og skifte ham ved behov. Når I har lært hinanden at kende, kan I evt. også tage hen på en legeplads i nærheden.


Borgers far, som er tilstede under afløsningen, taler engelsk og hollandsk, så det er en fordel, hvis afløseren kan et af disse sprog.


Vil du være vores nye kollega? 

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. 



Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ledsagelse og Omsorg på 3634 8128 



Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. 



I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. 
 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok