Jobbeskrivelse
Vil du være med til at støtte en yngre mand til flere oplevelser uden for hjemmet – i et tempo, hvor tryghed og relation går forrest? Om opgaven Du bliver en vigtig støtte for en mand, som har autisme, OCD, angst og mental retardering. Han har et lavt funktionsniveau og opholder sig meget i hjemmet, men er i gang med at deltage i et aktivitetscenter og har et ønske om også at komme i svømmehal og fitness. Din rolle er at hjælpe ham med at komme fra hjemmet og ud i aktiviteter. I starter sammen i hjemmet, hvor du skaber ro, struktur og en tryg overgang. Herefter ledsager du ham ud og støtter ham i at gennemføre aktiviteterne, så de bliver overskuelige og meningsfulde for ham. Han er i høj grad påvirket af sine OCD-handlinger og har svært ved at igangsætte handlinger selv. Derfor arbejder du med små, realistiske skridt og med respekt for hans tempo. Du er vedholdende i din støtte og hjælper med at fastholde en retning, samtidig med at du tilpasser dig hans dagsform. Her får du mulighed for at opbygge en relation over tid og være med til at gøre en konkret forskel i hans mulighed for at deltage i fællesskaber uden for hjemmet. Om dig Du er uddannet pædagog, SSA, SSH eller har relevant erfaring med socialpædagogisk arbejde. Som faglært vil du blive aflønnet efter din uddannelse. Du har erfaring med autisme, OCD og angst og ved, hvordan du skaber struktur og tryghed i arbejdet med borgere, der har svært ved at handle på egen hånd. Du kan arbejde i et roligt tempo, være tydelig i din guidning og fastholde en plan uden at skabe unødigt pres. Du trives i en 1:1-relation og kan arbejde selvstændigt med blik for både progression og borgerens dagsform. Arbejdstid Stillingen er på 15 timer om måneden. Timerne placeres som udgangspunkt ca. 4 timer om ugen og kan ligge på den dag og det tidspunkt der passer med manden. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|