Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 14-04-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 169639
JobId: 184362
 
Arbejdssted: 3500 Værløse Køn: MK
Krav: Tåler rygning
 

Kort beskrivelse

Pædagoger søges til 1:1-opgave i et fagligt stærkt team i Værløse

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med problematikker relateret til afhængighed og lyst til at arbejde struktureret i en 1:1-opgave med tydelige rammer?

Om opgaven
Vi søger et fast team på 4 pædagoger til en 43-årig mand i Værløse med betydelig funktionsnedsættelse som følge af en erhvervet hjerneskade. Skaden påvirker hans evne til social forståelse, impulskontrol og følelsesregulering, hvilket stiller krav til en tydelig, konsekvent og fagligt funderet tilgang.

Han har halvsidig lammelse og spasticitet i højre side samt posttraumatisk epilepsi, som er velmedicineret. Derudover har han en afhængighedsproblematik, hvor en central del af opgaven er at arbejde målrettet med forebyggelse af tilbagefald. Det indebærer, at du kan identificere triggere, arbejde med afledning og støtte op om strukturer, der reducerer trangen.

Han har interesse for blandt andet træning, musik, brætspil og ture ud af huset. Opgaven består i at planlægge og gennemføre aktiviteter med et pædagogisk sigte, hvor du understøtter motivation, deltagelse og struktur i hverdagen. Samtidig indgår støtte til daglige gøremål som madlavning og tøjvask.

Du arbejder relationsorienteret, men med en tydelig rammesætning. Det er vigtigt, at du kan sætte klare grænser, arbejde konsekvent og bevare roen i situationer præget af konflikter.

Bemærk, at der ryges i hjemmet.

Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med problematikker relateret til  afhængighed.

Du arbejder metodisk og kan anvende pædagogiske strategier til at forebygge og håndtere adfærd relateret til afhængighedsproblematikker. Du har erfaring med at arbejde med motivation, struktur og adfærdsregulering og kan balancere en anerkendende tilgang med tydelig grænsesætning.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med erhvervet hjerneskade eller lignende komplekse problemstillinger, hvor kognitive og adfærdsmæssige udfordringer er i spil.

Arbejdstid
Stillingen er på 15 timer dagligt og ligger i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 22.00. 
Du har mulighed for selv at vælge vagter i spændet 5–15 timer pr. dag.

Vagtplanen lægges i fællesskab, og der er mulighed for at arbejde op til fuldtid.

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok