Jobbeskrivelse
Måske er du typen, der lige skal “se ét afsnit mere”, elsker at tale om skuespillere og altid har en god anbefaling i ærmet. Så kan det være dig, vi leder efter! Om opgaven Vi søger en pædagog med til en 33-årig mand med en stor kærlighed til film og serier. Han kan virke lidt stille ved første møde, men i trygge rammer vokser relationen – ofte gennem hyggelige samtaler om alt fra film og karakterer til nye serier på streamingtjenesterne. Vi søger derfor dig, der har lyst til at skabe nærvær, gode grin og fællesskab gennem en fælles interesse Manden har Sotos syndrom, hvilket blandt andet kan medføre indlæringsvanskeligheder og behov for tydelig struktur. I praksis betyder det, at han har brug for forudsigelighed og en rolig, relationsbåret tilgang, hvor du guider og støtter ham i hverdagsopgaver. Din opgave er at skabe struktur og støtte i hverdagen. Du hjælper ham med konkrete opgaver som lettere rengøring, opvask, tøjvask og vedligeholdelse af hjemmet. Opgaven har også en social dimension, hvor det er vigtigt, at du opbygger en tryg relation gennem jeres samvær og dialog. Du arbejder med tydelig guidning og støtter ham i gradvist at blive mere selvkørende. Om dig Du er uddannet pædagog og har erfaring med relationsarbejde. Du arbejder roligt og struktureret og kan tage initiativ, når situationen kalder på det. Du er tryg ved at støtte i praktiske opgaver og kan motivere uden at presse. Du formår at samarbejde med forældre og bidrager til en fælles, stabil indsats omkring ham. Arbejdstid Stillingen er på 3 timer om ugen.
Arbejdstiden ligger onsdag og fredag i tidsrummet kl. 9.30–11.00 eller kl. 11.00–12.30. De præcise tider aftales i samarbejde med familien. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|