Jobbeskrivelse
Mit navn er Martin. Jeg er 30 år gammel, og bor i Nørresundby. Jeg søger en eller to handicaphjælper til at vikariere i mit hjælperteam her i juli-måned, uge 30 og 31. Der er tale om mindst 56 timer fordelt på 8 vagter. Vagterne er både dag og aftenvagter fra kl. 08-15 og/eller kl. 17-24. Der vil være mulighed for lidt fleksibilitet omkring hvilke vagter du skal have. Hjælpen indebærer praktisk hjælp, og til at holde sammen på min dagligdag. Jeg er født med Duchennes Muskelsvind og har brug for hjælp til at fungere i dagligdagen, som inkluderer hjælp til f.eks. bad, toiletbesøg, måltider, indkøb, vask, rengøring, ledsagelse til fritidsaktiviteter, evt. arbejde, og generel assistance til at holde hus. Jeg har tidligere studeret på Aalborg Universitet på Byggeri og Anlæg-studiet, og studeret til Bygningskonstruktør på UCN inden jeg stoppede med at studere. I dag er jeg førtidspensioneret. I min fritid går jeg til Powerchair Floorball, som jeg har spillet de seneste 14 år, og derudover går jeg op i sport. For mig selv personligt fylder fodbold meget, hvor jeg holder med AaB, Manchester United og Bayern München. Det er dog ikke et krav at hjælperen skal gå op i fodbold. Desuden kan jeg også lide at spille computer, se fodbold på stadion, og kører ture i min handicapbil, hvor destinationerne kan være biografen, museer eller andet. Jeg er bevilliget til hjælp om dagen/aften, hvor jeg også mest har brug for hjælp, både på hverdage og i weekender. Grundet sommerferie i mit hjælperteam har jeg brug for en afløser til at aflaste mine tilbageværende hjælpere. De eneste krav er, at man kan samarbejde i et team, man har et gyldigt kørekort, og GENERELT møder til tiden. Hvis du er interesseret, eller har spørgsmål til opslaget, hører jeg gerne fra jer. Med venlig hilsen Martin Møller Jensen
|