Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 29-04-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 169894
JobId: 184598
 
Arbejdssted: 2770 Kastrup Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Kan du navigere i komplekse behov – og skabe ro, relation og struktur?

Jobbeskrivelse

Og vil du arbejde tæt på en familie og skabe meningsfulde stunder for tre børn med særlige behov?

Om opgaven
Du bliver støtte for en familie, hvor du skaber trygge rammer og deltager aktivt i hverdagen, mens forældrene får mulighed for at være ude af huset eller være sammen med børnene hver for sig.

Du arbejder med tre søskende: en pige på 16 år, en dreng på 14 år og en pige på 10 år. De har forskellige interesser og måder at være i verden på, men fælles for dem er et behov for struktur, genkendelighed og en rolig, tydelig voksen.

Børnene har særlige behov og diagnoser, herunder autismespektrumforstyrrelser. Der arbejdes med visuel struktur, og du følger en fast aktivitetsplan.

Den ældste er kreativ og bruger kreative aktiviteter til at finde ro. Hun kan have mange tanker og har brug for en voksen, der kan støtte hende i at holde fokus og skabe overblik.

Drengen er meget optaget af computer og IT og trives bedst i rolige rammer. Han kan have svært ved at komme i gang med aktiviteter og har brug for en nænsom og motiverende tilgang, der hjælper ham ud af værelset og ind i fælles aktiviteter.

Den yngste er social og idérig og holder af kreative aktiviteter, spil og bevægelse. Hun kan have svært ved at fastholde ro og struktur, og du hjælper hende med at gennemføre aktiviteter og skabe gode overgange.

I hverdagen er du typisk sammen med ét barn ad gangen, hvor du støtter i konkrete aktiviteter som indkøb, madlavning og aftenrutiner. Der vil også være situationer, hvor du er sammen med to eller alle tre børn, og her skaber du ro, struktur og gode overgange. Om lørdagen støtter du børnene i lettere praktiske opgaver som rengøring og igangsætter fælles eller individuelle aktiviteter.

Vær opmærksom på, at der er katte i hjemmet.

Om dig
Du har erfaring med autisme og kan arbejde struktureret i en hverdag med forskellige behov. Du kan være pædagog eller ufaglært med relevant erfaring. Er du pædagog, aflønnes du her efter.

Du kan støtte i konkrete opgaver og motivere børnene på en rolig og tilpasset måde. Du er fleksibel i din tilgang og kan møde det enkelte barn, hvor det er. Kendskab til gaming eller interesse for børnenes aktiviteter er en fordel.

Arbejdstid
Stillingen er på 10 timer om ugen.

Lige uger:
Mandag kl. 16.45–20.00
Onsdag kl. 16.45–20.15
Torsdag kl. 16.45–20.00

Ulige uger:
Onsdag kl. 17.30–20.00
Torsdag kl. 17.30–20.00
Lørdag kl. 13.00–18.00

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen Emig på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok