Jobbeskrivelse
Da min nuværende handicaphjælper er færdig med hendes sabbatår og nu skal studere søger jeg følgende: 1 fuldtidsstilling 37-40 timer, den kan dog også ved nærmere aftale blive til ca. 30 timers stilling 1 stilling på 5 timer i weekenden, hvilken dag kan aftales nærmere. Jeg hedder Luca og er 27 år. Jeg bor i Jægerspris, Landerslev og Lyngerup skiftevis hos mine forældre, sammen med div. katte og hunde. Jeg er født med cerebral parese, også kaldet spastikker. Jeg studerer i Roskilde og har brug for en hjælper i forbindelse med mine skoledage, men også før og efter skole og når jeg har fri. Jeg står i den situation, at jeg leder efter en ny hjælper ca. mellem 30-40 timer om ugen, fordelt på dagene tirsdag til fredag. Arbejdstiden er afhængig af mit skoleskema. Weekend stillingen er lørdag eller søndag kl. 10-15. Jeg søger friske hjælpere der har mod på at være sammen med mig. Ved evt. sygdom/frihed er der også mulighed for andre vagter, eller bytte med andre hjælpere. Hjælper jobbet består i, at: • Køre mig i skole og hjælpe mig der. • Handle / shoppe • Hjælpe mig i hjemmet oprydning / rengøring af fælles arealer • Hjælpe mig med personlig pleje og evt. lave lidt mad. • Være mine hænder med alt det jeg ikke selv kan. En typisk dag ser således ud. Du møder ind, hjælper mig med tøj, personlig pleje og morgenmad. Derefter køre vi til Roskilde (hvis jeg skal i skole), her er det vigtigt du kan underholde dig selv (evt. se nogle serier eller hvad du nu laver, strikke? eller andet). Så køre vi hjem og laver det jeg nu har behov for. Du behøver ingen særligt uddannelse for at få jobbet, du skal dog have kørekort samt ren straffeattest. Du skal være åben, frisk, hjælpsom, tålmodig, opmærksom og fleksibel så du evt. kan tage vagter, hvis der er sygdom eller lignende i hjælper teamet. Lønnen er efter overenskomst se dem på MitDUOS. Lyder det som noget for dig? Så er du meget velkommen til at sende mig en besked/ansøgning på mail vks.fmt@gmail.com Start er efter nærmere aftale men ikke senere en 1 . august.
|