Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 15-05-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 171171
JobId: 185858
 
Arbejdssted: 2100 København Ø Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Støt en 11-årig pige i leg, bevægelse og hyggelige aktiviteter

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at skabe nogle gode og aktive søndage for en pige, der trives med bevægelse, musik og nærvær? Så er dette måske jobbet for dig.

Om opgaven

Du bliver støtte for en 11-årig pige med en sjælden genetisk tilstand, som blandt andet medfører udviklingshæmning og epilepsi. Hun kommunikerer primært nonverbalt og har brug for støtte gennem dagens aktiviteter.

Din vagt begynder kl. 9.30, hvor du hjælper pigen godt i gang med dagen, herunder personlig pleje, da hun bruger ble. Herefter tager du sammen med pigen, hendes far og lillesøster til trampolintræning, hvor du deltager aktivt eller støtter efter behov.

Efter træningen tilrettelægger du aktiviteter med udgangspunkt i hendes interesser. Hun holder blandt andet af bevægelse, musik, højtlæsning, Gurli Gris og aktiviteter i haven.

Pigen trives bedst i 1:1-samvær med rolige, forudsigelige rammer og en nærværende voksen, der følger hendes initiativer og skaber trygge stunder.

Om dig

Du er rolig, tålmodig og god til at aflæse nonverbale signaler. Det er en fordel, hvis du har erfaring med nonverbal kommunikation eller med børn med særlige behov.

Du behøver ikke at have erfaring med epilepsi. Du får relevant introduktion til opgaven og gennemfører e-learning ved ansættelse.

Er du uddannet pædagog, aflønnes du efter gældende overenskomst.

Arbejdstid

6 timer hver anden søndag i ulige uger fra kl. 9.30-15.30.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok