Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 02-06-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 171387
JobId: 186060
 
Arbejdssted: 2830 Virum Køn: MK
Krav: Ikke ryger
Kan undvære rygning
 

Kort beskrivelse

Pædagog søges til 7 årig dreng 2 eftermiddage om ugen

Jobbeskrivelse

Er du en legende men også rolig hjælper? Er du pædagog, og vil du bruge nogle timer om ugen sammen med en kærlig glad dreng om eftermiddagen? Så se her!

Om drengen og familien:
Hjælper søges til 7årig dreng i Virum/Holte. Drengen bor skiftevis hos sin mor i Virum og sin far i Holte. Han har også en storebror, som han bor sammen med. Drengen går i specialskole og er generelt en meget kærlig og glad dreng. Drengen er lydsensitiv og har opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD. Han kan lide at lege og kan især godt lide at lege med små soldatere og riddere, LEGO, Mindcraft, lege på legeplads og cykle. Han kan selv gå på toilettet, men kan have brug for hjælp til tørring ved stort toiletbesøg. Han siger selv til, hvis han har brug for hjælp. Drengen kan være kravafvisende. Han kan have lettere ved at blive overstimuleret, da han får flere indtryk ind grundet ADHD.

Om opgaven:
2 gange om ugen fra kl. 13:00 -17:00 i alt 8 timer pr. uge. De konkrete to dage aftales med drengens mor og kan være en kombination mellem mandag, torsdag og fredag. 

Du henter ham fra skole og følger ham hjem og være der indtil hans mor eller far kommer hjem. I kan gå frem og tilbage eller tage en bus. Når du er sammen med drengen, kan I enten lege i familiens hjem og fx. lege med LEGO eller riddere eller hvad han ellers har lyst til. I kan også tage på en legeplads eller cykle udenfor. Som hjælper skal du være opmærksom på ham og støtte ham i ikke at blive overstimuleret. Du må gerne tage initiativ til aktiviteter, være deltagende sammen med ham i legen eller aktivitet og samtidig kunne støtte ham i at få ro på, når det er ved at blive for energifyldt, så han ikke bliver overstimuleret. Du skal eventuelt også hjælpe med tørring ved stort toiletbesøg.

Om dig:
Vi søger dig, der er pædagog, og som har lyst til at tilbringe 2 eftermiddage om ugen sammen med drengen. Der er mulighed for at blive aflønnet ud fra, at du er pædagog.

Du er:
- Anerkendende, omsorgsfuld og har et positivt menneskesyn.
- Dig der kan skabe ro.
- Dig der vil være deltagende i leg, når det er ønsket.
- Gerne dig der har kendskab til ADHD eller det at være kravafvisende.
-Dig som har mulighed for både at hjælpe i Virum og Holte.


Vil du være vores nye kollega? 

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. 



Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ledsagelse og Omsorg på 3634 8128 



Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. 



I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok