Jobbeskrivelse
Er du god til at tage udgangspunkt i et barns interesser og skabe ro, når energien svinger? Så søger vi en medarbejder til en 10-årig dreng, der har brug for trygge og forudsigelige rammer. Om opgaven Drengen har ADHD og er kvik, fantasifuld og optaget af mange forskellige interesser. Han spiller blandt andet Minecraft, Among Us og FIFA og interesserer sig også for Pokémon GO, små videoprojekter og andre kreative aktiviteter. Din opgave er at skabe en tryg og forudsigelig ramme omkring jeres samvær. Nogle dage kan I fordybe jer i hans interesser, mens andre dage vil handle om at finde ro, holde pauser eller skabe en god overgang efter skole. Drengen kan blive overvældet eller miste fokus. Her har han brug for, at du bevarer roen, skaber overblik og støtter ham i at finde tilbage til en aktivitet eller et tempo, der fungerer for ham. Du skal kunne motivere uden at presse og tilpasse samværet efter hans dagsform. Om dig Du er rolig, tydelig og god til at skabe relationer. Du trives i samværet med børn og forstår betydningen af at skabe trygge og forudsigelige rammer. Du har blik for, hvornår et barn har brug for støtte til at finde ro, skifte spor eller holde en pause. Samtidig har du lyst til at engagere dig i det, der optager drengen, og bruge hans interesser som afsæt for samvær og aktiviteter. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ADHD og kendskab til en konfliktnedtrappende tilgang som Low Arousal. Du kan være uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller studerende inden for det pædagogiske eller psykologiske område. Arbejdstid Stillingen er på 8–10 timer om ugen. Du bliver en del af et team omkring familien og deler vagterne med en anden medarbejder, som allerede er tilknyttet opgaven. Vagterne planlægges derfor i samarbejde, hvilket giver gode muligheder for fleksibilitet, samtidig med at I sammen dækker de beskrevne timer. I ulige uger ligger vagterne onsdag, torsdag og fredag kl. 14.30–18.30. I lige uger ligger vagterne torsdag og fredag kl. 14.30–18.30. Derudover indgår weekendvagter. Du arbejder to weekender om måneden. Den ene weekend har du både lørdags- og søndagsvagt. Her er man to medarbejdere på lørdagsvagten kl. 10.00–16.00 og alene på søndagsvagten kl. 10.00–15.00. Den anden weekend har du enten en lørdagsvagt eller en søndagsvagt. Det er desuden en fordel, hvis du har mulighed for at arbejde i dele af skoleferierne efter nærmere aftale med familien. Du kan tage letbanen til Thorsager. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christensen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|