Jobbeskrivelse
Har du en rolig tilgang, og kan du skabe trygge og nærværende rammer? Så har vi en midlertidig opgave hos en sød dreng og hans familie. Om opgaven Vi søger en medarbejder til en dreng med Cri du Chat-syndrom, som bor hjemme hos sin familie. Han holder af tæt kontakt, samvær og leg på gulvet med sit legetøj, og han trives bedst, når der er en voksen tæt på, som kan skabe ro og nærvær. Opgaven består i at tilbringe hyggelige timer sammen med drengen i hjemmet, hvor I leger, er sammen og tager udgangspunkt i hans interesser og initiativer. Aktiviteterne foregår primært på gulvet eller med hans legetøj. Drengen er kørestolsbruger og kan ikke gå. Han forflyttes ved hjælp af lift, som er tilgængelig i hjemmet. Der indgår personlig pleje i form af bleskift. Derudover skal du varetage sondemadning hver tredje time. Du bliver grundigt oplært af mor, inden du selvstændigt varetager opgaven. Om dig Du er ufaglært og har gerne erfaring med sonde og personlig pleje. Det vigtigste er, at du har en rolig tilgang og er god til at skabe tryghed gennem nærvær og tydelig kontakt. Du trives i en 1:1-relation og har lyst til at skabe nogle gode og forudsigelige timer for et barn med behov for tæt støtte og samvær. Arbejdstid Stillingen er midlertidig og omfatter i alt 14 timer om måneden. Vagterne ligger enten fredag eller lørdag i ugerne 31, 33, 35, 36 og 38 i 2026. Arbejdstiden er kl. 17.00-00.00. De konkrete vagter aftales nærmere med familien. Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|