Jobbeskrivelse
SPS-hjælper til ung mand, der læser en STX på Campus Bornholm - Opstart d. 7. august 2026. Han har muskelsvind og har el-kørestol, men er delvis gående. Han har brug for praktisk hjælp i studietiden, fx hente bøger fra tasken og følges rundt på studiet m.m. Han er en frisk ung mand, der har brug for støtte til de ting han ikke kan selv. Spisning og toilet klarer han selv. Arbejdstiden er alle hverdage, hvor man følger skema i tidsrummet fra kl. 07:45 - 15:45. De første ca. 3 måneder vil være en arbejdsuge på ca. 10-15 arbejdstimer og I mødes på skolen Timetalle om ugen, vil efter 3 måneder stige til ca. 20-25 timer . Hjælperønske: Frisk og stabil yngre m/k, der kan hjælpe mindst et semester. Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du sende en kort personlig ansøgning indeholdende: • Dit navn, telefonnummer og email-adresse • Beskrivelse af din motivation og dine kompetencer for at være hjælper Din ansøgning videresendes til den studerende og familien, der indkalder til samtale. Stillingen aflønnes efter gældende takster med 152,22 kr./timen
|