Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 06-07-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 172897
JobId: 187539
 
Arbejdssted: 3370 Melby Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Hyggelige eftermiddage og gode oplevelser med en ung mand

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at skabe nogle hyggelige timer med en ung mand, der sætter pris på godt selskab og rolige aktiviteter? Så er dette måske jobbet for dig.

Om opgaven

Vi søger en pædagog, SSH eller SSA til en 19-årig ung mand, som er imødekommende, venlig og glad for socialt samvær. Han holder af at spille brætspil og UNO, se fjernsyn og snakke om stort og småt. Hvis I har lyst, kan I også tage på en tur ud af huset, hvor familien stiller en handicapbil til rådighed.

Den unge mand har en sjælden, progredierende lidelse, som påvirker hans fysiske funktionsniveau. Han bruger kørestol, men sætter stor pris på at være så selvstændig som muligt og ønsker først hjælp, når der er behov for det.

Din vigtigste opgave er at skabe en hyggelig og tryg eftermiddag sammen med ham, indtil hans forældre kommer hjem. Samværet tager udgangspunkt i hans interesser, og du er med til at skabe gode oplevelser og nærvær i et tempo, der passer til ham.

Der kan indgå lettere personlig pleje efter behov samt støtte ved nødvendige forflytninger.

Inden opstart skal du gennemføre et førstehjælpskursus med fysisk fremmøde samt onlinekurser i hygiejne og ergonomi.

Om dig

Du er uddannet pædagog, social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent og har erfaring med borgere med fysiske handicap.

Du har en rolig og tålmodig tilgang og trives med at skabe en god relation gennem nærvær og fælles aktiviteter. Du respekterer den unges ønske om at være så selvstændig som muligt og støtter, når der er behov.

Det er en fordel, hvis du har kørekort, da familien bor langt fra offentlig transport. Familien stiller en handicapbil til rådighed, hvis I tager på ture ud af huset.

Arbejdstid

Stillingen er på 3 timer om måneden, som afholdes i én samlet vagt. Arbejdstiden aftales løbende med familien.

 Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok