Jobbeskrivelse
Ledsager søges til 60-årig mand i Smørum Med start i september
Borger er en frisk mand, der har Alzheimer. Han har ikke så meget sprog, men han forstår, hvad man siger, og han kan svare ja/nej. Han har ikke pengeforståelse eller styr på tid og sted - det er ledsager, som skal have det generelle overblik på turen. Han er fysisk frisk og glad for at røre sig. Han bo med sin kone, og de har altid været meget aktive. Han har et godt netværk med børn og børnebørn omkring sig. Han ønsker ledsagelse til at komme ud i naturen - lange gåture - cykel eller løbeture. Der er 15 timer om måneden til ledsagelse. Det skal helst være en fast aftale hver anden uge. Det kan være hverdag eller weekend efter aftale - dog ikke tirsdag og fredag, da han går i dagscenter.
Du skal være en moden og stabil ledsager, der kan lide at komme i naturen - og evt. være frisk på en løbetur med borger. Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. Timeløn: Hverdage: Ca. 170 kr. Lørdag: Ca. 180 kr. Søndag: Ca. 190 kr. Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor.
Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.
|