Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 14-07-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 173006
JobId: 187643
 
Arbejdssted: 3520 Farum Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Struktur og gode oplevelser med en 11-årig dreng

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med at skabe struktur og trygge rammer for børn med særlige behov? Og har du lyst til at opbygge en god relation til en nysgerrig dreng, hvor I sammen tager udgangspunkt i hans interesser? Så kan dette være jobbet for dig.

Om opgaven

Du bliver en fast støtte for en 11-årig dreng, som er nysgerrig, energisk og glad for fordybelse. Han interesserer sig blandt andet for musik, kodning og digitale universer og deler gerne sine interesser, når relationen er præget af tryghed og tillid.

Drengen har infantil autisme og ADHD. Han kommunikerer godt og trives bedst, når hverdagen er overskuelig og forudsigelig. Han er lydfølsom og har brug for støtte til at komme godt i gang med aktiviteter, bevare overblikket og skabe gode afslutninger.

Din opgave er at planlægge og gennemføre aktiviteter sammen med ham med udgangspunkt i hans interesser og dagsform. Du skaber en tydelig og rolig ramme omkring samværet, støtter ham i overgange og tilpasser løbende aktiviteterne, så de giver mulighed for gode oplevelser, mestring og en positiv relation.

Om dig

Du er uddannet pædagog, lærer eller har en anden relevant faglig baggrund. Erfaring med autisme og ADHD er en fordel.

Du arbejder struktureret og er god til at skabe forudsigelighed uden at gøre samværet rigidt. Du møder barnet med en rolig og anerkendende tilgang og kan guide i overgange, motivere uden at presse og skabe en tryg 1:1-relation. Samtidig har du lyst til at lade hans interesser være omdrejningspunktet for jeres tid sammen.

Arbejdstid

Stillingen er på 6 timer om måneden.

Arbejdstiderne planlægges i samarbejde med familien.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok