Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 16-07-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 173019
JobId: 187656
 
Arbejdssted: 2300 København S Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Er PlayStation og gode samtaler over en shawarma noget for dig?

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med autisme og ADHD, og trives du med at skabe en tryg og forudsigelig ramme om sociale aktiviteter? Så er denne stilling måske noget for dig.

Om opgaven

Du bliver kontaktperson for en 22-årig mand, der bor i København S, og som har infantil autisme og ADHD. Han ønsker en fast person at tilbringe tid sammen med i weekenden. Formålet med indsatsen er at støtte ham i at komme ud af hjemmet og deltage i aktiviteter med udgangspunkt i hans interesser.

Sammen kan I gå ture, besøge caféer og storcentre, spise shawarma, spille PlayStation eller tale om politik og samfund. Han trives med en fast og forudsigelig struktur og profiterer af rolige rammer og pauser undervejs. Din opgave er at skabe en tryg relation og understøtte et samvær, der motiverer ham til at deltage i aktiviteter i et tempo, der passer til ham.

Om dig

Du har erfaring med autisme og ADHD og arbejder roligt og stabilt. Du er god til at skabe struktur og forudsigelighed og tager initiativ til aktiviteter, der tager udgangspunkt i borgerens interesser. Samtidig har du lyst til at opbygge en tillidsfuld relation, hvor nærvær og tydelig kommunikation er i fokus.

Arbejdstid

Stillingen er på 3 timer om ugen.

Arbejdstiden ligger enten lørdag eller søndag kl. 11.00-14.00. Den konkrete dag aftales nærmere med familien.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen Emig på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok