Jobbeskrivelse
Kvinde, 44 år, søger handicaphjælper (M/K), der er god til at lave mad. Jeg har en blodtryks-sygdom og en muskeludmattelses-sygdom, der begrænser mit funktionsniveau. Du vil som min handicaphjælper være ansat til at “være min krop og hjerne”. Det vil sige at du laver de ting, jeg ikke selv er i stand til i hverdagen. ARBEJDSTID Jeg søger 1 hjælper til faste hverdagsvagter 2 dage om ugen, på følgende tidspunkter: - Ugedage: tirsdage og torsdage (begge dage) - Vagt start: kl 11 - Vagt slut: kl 18 eller 19 Der vil være mulighed for ekstravagter en gang imellem. Første arbejdsdag er 25. august eller 1. september. Jeg søger en hjælper, der kan arbejde hos mig i mindst et år, meget gerne i flere år. OPGAVER - Mad: Den største opgave er at lave mad. Jeg søger derfor en BPA der er glad for – og god til – at lave mad. Jeg forestiller mig en person der er kreativ og tryg i køkkenet, som kan lave noget velsmagende, baseret på de råvarer jeg har (kød, fisk, grøntsager). - Praktiske opgaver: Indkøb, opvask, håndsrækninger, rengøring, skifte sengetøj, vasketøj. - Ærinder: Hente pakker i pakkeshop og medicin på apoteket. - Ledsager: Du er min ledsager udenfor hjemmet, f.eks. når jeg skal til behandling eller på hygge-udflugter. Jeg kører med Flextrafik når jeg skal på længere ture, og bruger el-kørestol til kortere ture. - IT: opdatere opgave-tjeklisterne dagligt, researche ting online. - Overvågning: Jeg søger en tålmodig person, der trives med at sidde på stand-by mellem opgaverne. - Jeg går selv på toilettet, og spiser selv. ØNSKER TIL ANSØGER - Venlig, tålmodig, rolig og positiv. - Taler, læser og skriver flydende dansk eller norsk. Jeg er halvt dansk, og halvt norsk. Opgavebeskrivelserne er skrevet på dansk. - Duftsvag: Ingen parfume, cigaret-lugt etc. Jeg er sensitiv overfor sanseindtryk. - Lydsvag: Kan arbejde stille, og være helt stille når du er på stand-by. - IT: Jeg planlægger opgaverne som “digitale post-its” i Google Keep og vagtplanen i Google Kalender. Det er derfor en fordel hvis du har en smartphone/tablet/computer. Google Keep og Kalender er en del af oplæringen. - Bil og kørekort er ikke nødvendigt. Jeg bor tæt på Bernstorffsvej station. - Der kræves ingen erfaring. Det personlige match er det vigtigste for mig. Skriv gerne en kort beskrivelse af dig selv i ansøgningen, så jeg kan få en bedre idé om hvem du er. :) ARBEJDSROLLER - Jeg er din arbejdsleder. Jeg tilbyder dig vagter, godkender timeregistrering og planlægger opgaver. - DUOS er din arbejdsgiver. De står for kontrakten, udbetaler din løn, mm. ANSÆTTELSE OG OPLÆRING - Du bliver ansat som Borgerstyret Personlig Assistent (BPA). - Der indkaldes løbende til samtaler. - Der er 7 timers følgeoplæring med min nuværende hjælper
|