Jobbeskrivelse
Kan du aflæse behov og skabe ro ? Vi søger en pædagog eller erfaren medarbejder til en midlertidig opgave hos en dreng med autisme. Om opgaven Vi søger støtte til en 16-årig dreng med autisme og ADHD i Virum. Din opgave er at være til stede og skabe rolige og forudsigelige rammer med blik for hans behov. Der er ikke fokus på at igangsætte aktiviteter, da han trives med at bruge tiden på blandt andet at lytte til musik og se iPad. Når han giver udtryk for, at han er sulten eller tørstig, hjælper du ham med mad og drikke. Drengen har ikke noget verbalt sprog og kan have svært ved at udtrykke, hvad han har brug for. Han trives bedst med begrænset verbal kommunikation, da mange ord kan blive for meget for ham. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på hans signaler, kan aflæse hans behov og tilpasser din kommunikation til det, han kan rumme. Når han bliver frustreret, kan han reagere med adfærd, hvor han kan komme til at gøre skade på sig selv eller ting omkring ham. Her har han brug for, at du bevarer roen, reducerer krav og arbejder med low arousal, afledning og støtte til regulering. Om dig Du er pædagog eller ufaglært med erfaring med infantil autisme, low arousal og selvskadende adfærd. Du møder ham på en positiv, glad og imødekommende måde. Drengen finder tryghed i, at mennesker omkring ham er glade og smilende, og derfor har din måde at møde ham på stor betydning. Arbejdstid Stillingen er på 15 timer om ugen: Mandag til fredag kl. 9.00–12.00. Der er tale om en midlertidig bevilling på 1–3 måneder med ønsket opstart den 17. august 2026. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Navneet Kaur på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|