Jobbeskrivelse
Har du erfaring med autisme og trives du med aktiviteter i naturen? Her får du en 1:1-opgave, hvor struktur, tydelighed og fælles oplevelser er i centrum. Om opgaven Du bliver en fast støtte for en 11-årig dreng med autisme, som trives bedst i 1:1-samvær. Han har brug for struktur, forudsigelighed og tydelig kommunikation, særligt når planer ændrer sig, eller noget ikke kan lade sig gøre som forventet. I de situationer hjælper du ham ved roligt at forklare, hvad der skal ske, og tilbyde konkrete alternativer. Han kan selv give udtryk for, når han har brug for en pause, og her er det vigtigt, at du kan give ham ro og vente på, at han igen er klar til kontakt. Drengen holder meget af naturen og interesserer sig særligt for landbrug. Sammen kan I fx lave bål, snitte grene, tage på bondegårdsture, cykle eller tage i svømmehallen. Han kan også godt lide computerspil med landbrug som tema. Din opgave er at tage udgangspunkt i hans interesser og skabe trygge og forudsigelige aktiviteter hjemme eller på ture. Der er hund og kat i hjemmet, og der ryges i hjemmet. Om dig Du er uddannet pædagog og har erfaring med autisme. Du kan skabe struktur og tydelige rammer og møder drengen med en rolig, tålmodig og anerkendende tilgang. Det er vigtigt, at du har lyst til at være aktiv udendørs i forskelligt slags vejr og kan se mulighederne i naturen som ramme for jeres aktiviteter. Kørekort er ikke et krav i bevillingen, men familien ser meget gerne, at du har kørekort. Arbejdstid Stillingen er på 12 timer om måneden. Du arbejder tre mandage om måneden kl. 14.00–17.00 samt én weekendvagt på 3 timer om måneden. Weekendvagten ligger lørdag eller søndag i et fleksibelt tidsrum i dagstimerne. Familien ønsker desuden, at du er åben for, at to vagter indimellem kan lægges sammen til én vagt på 6 timer. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|