Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 24-08-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 174562
JobId: 189159
 
Arbejdssted: 2770 Kastrup Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Er du interesseret i et deltidsjob, mandag og fredag?

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med at køre en handicapbil? Og vil du hjælpe en ung kvinde med at komme ud til træning og aktiviteter? Så læs med her. 

Om opgaven

Stillingen er hos en ung kvinde på 24 år. Hun har en senhjerneskade, der bl.a. betyder, at hun er kørestolsbruger og har brug for hjælp til det praktiske og til personlig pleje. 

Der er et team ansat hos kvinden, som du bliver en del af, og I vil altid være to på arbejde samtidig. Din opgave er at køre kvindens handicapbil, når hun skal til træning og til aktiviteter. Derudover understøtter du den anden medarbejder fx ved opgaver med personlig pleje, hvor kvinden skal liftes. 

Om dig

Du har kørekort, og du er en erfaren bilist, der er tryg ved at køre en handicapbil. Du må meget gerne have erfaring med at arbejde som hjælper, eller på anden vis have erfaring med at hjælpe og støtte en borger. 

Som menneske er du rolig og åben, og du er god til at indgå i et samarbejde med forskellige kollegaer. 

Arbejdstid

Stillingen er på 8 timer om ugen. 

Mandag og fredag kl. 13.00-17.00.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok