Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Ledsager Oprettet: 27-08-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 174618
JobId: 189211
 
Arbejdssted: 3520 Farum Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Skab struktur og nærvær for fantasifuld dreng i Farum

Jobbeskrivelse

Har du blik for både leg og pauser – og trives du i en 1:1-relation, hvor du skaber tydelige og trygge rammer?

Om opgaven

Du bliver fast støtte for en 11-årig dreng, som bor med sin familie i Farum. Han har autisme og ADHD og har behov for struktur, ro og forudsigelighed i samværet.

Når du møder ham efter skole, har han ofte brug for en rolig overgang. Her hjælper du ham med at lande efter dagen, inden I sammen finder frem til en aktivitet. Han har en stor fantasi og interesserer sig særligt for tog, biler og skibe, og aktiviteterne tager udgangspunkt i hans interesser, tempo og energi.

Din rolle er at være nærværende og aktivt deltagende, samtidig med at du er opmærksom på, hvornår der er brug for at justere tempoet. Du inviterer og motiverer uden at presse og hjælper med at skabe en god balance mellem rolige og mere aktive stunder. Nogle dage kan det være leg eller en aktivitet, mens der andre dage er mere behov for ro. Det kan fx være tid med skærm, hvor du er nærværende og deler oplevelsen med ham.

Som fast støtte er du med til at skabe trygge og forudsigelige rammer for drengen, samtidig med at familien får mulighed for aflastning.

Der er hund i hjemmet.

Om dig

Du har erfaring med børn med særlige behov og kendskab til autisme og/eller ADHD fra praksis. Du kan være uddannet pædagog med relevant erfaring eller have solid praksiserfaring fra lignende opgaver.

Det er vigtigt, at du kan skabe struktur uden at blive rigid. Du kan tilpasse din tilgang efter drengens energi og behov og møder ham med ro og tydelig kommunikation. Samtidig trives du med at arbejde i en 1:1-relation, hvor du både kan tage initiativ til aktiviteter og følge drengens egne initiativer.

Arbejdstid

Stillingen er på 3 timer om ugen samt 6 timer hver anden weekend.

Du arbejder fast:
Torsdag kl. 14.00–17.00.

Derudover arbejder du 6 timer hver anden weekend. Weekendvagterne kan placeres fleksibelt, og den konkrete dag og arbejdstid aftales med familien.

På hverdagsvagten henter du drengen fra skole i Værløse, hvorefter I tager sammen hjem til familien i Farum. Transporten foregår enten med offentlig transport eller i egen bil.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok