Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 03-09-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 174716
JobId: 189302
 
Arbejdssted: 2740 Skovlunde Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Kreativ hjælper søges til 11årig kreativ pige

Jobbeskrivelse

Kreativ hjælper søges til en glad pige fuld af kreativitet i Skovlunde.

Er det let og ligetil for dig at sy på en symaskine? Vil du dele din interesse for at sy sammen med en glad og kreativ pige? Og er du pædagog eller erfaren hjælper? Så se her!

Om pigen:
I Skovlunde bor en 11årig pige sammen med sine forældre og to søskende. I familien tales primært engelsk og lidt dansk, men hjælper behøver ikke at tale engelsk. Pigen har ADHD og autisme. Hun er meget kreativ og er særligt glad for at sy. Hun er glad for at upcycle genbrugstøj, som hun syr om til enten tøj eller fx en fin taske. Hun er perfektionistisk og går op i at lave tingene rigtigt og kan blive frustreret, hvis det ikke lykkes. I skolen er hendes ynglingsfag billedkunst og kan generelt godt lide at være kreativ. Udover det går hun til svømning og hun kan også lide programmering og at spille Mindcraft.


Om opgaven:
På en hverdag henter du hende på skolen og følger hende hjem, hvorefter du er 1:1 med pigen. Skolen er i gåafstand. I kan fx syr noget sammen på en symaskine, da det er hendes store interesse. Det er derfor en fordel, hvis hjælperen kan sy på symaskine. Andre aktiviteter, som pigen og hjælper kan lave sammen er at bage, male eller noget andet kreativt. Hjælper skal desuden forberede en eftermiddags snack til pigen. Hun kan være modvigende imod at rydde op efter sig. Hjælper skal derfor støtte hende i at rydde op efter sig under aktiviteterne laver. Fx at stille tallerkenen i opvaskemaskinen, når hun har fået en eftermiddagssnack, pakke maling eller sytøj på væk eller sætte på plads. I starten er det vigtigt at have fokus på en god relationsdannelse. 

Arbejdstid:
Arbejdstiden er i alt 6 timer om ugen fordelt på tirsdag og lørdag.
Om tirsdagen møder du op kl. 15.00 og er sammen med pigen i 2 eller 3 timers tid.
Om lørdagen er arbejdstiden 3-4 timers tid, hvor det præcise tidspunkt aftales med pigens mor.


Om dig:
Du er enten uddannet pædagog eller har erfaring med at arbejde med børn.
Du kan måske sy på symaskine og har en interesse for at sy.
Du har lyst til at være kreativ sammen med pigen og støtte og guide hende.
Du er omsorgsfuld og anerkendende og kan sætte gode rammer.


Vil du være vores nye kollega? 

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. 



Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ledsagelse og Omsorg på 3634 8128 



Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. 



I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. 
 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok