Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 03-09-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 174718
JobId: 189304
 
Arbejdssted: 2000 Frederiksberg Køn: MK
Krav: Kan undvære rygning
 

Kort beskrivelse

Sød, ung kvinde søger en erfaren pædagog 25 timer pr. måned

Jobbeskrivelse

20 årig ung kvinde søger en faglært ledsager(pædagog).


Om borger:


Borger har en funktionsnedsættelse der betyder at hun kognitivt ikke er aldersvarende. Hun har fint talesprog og kan godt give udtryk for sine egne ønsker og behov. Fysisk kan hun klare en del selv, men har brug for at du guider hende og evt. giver en hjælpende hånd.

Borger er motorisk udfordret af at have cerebral parese, som ses ved venstresidig lammelse i kroppen. Hun har gangfunktion, men bruger typisk en kørestol på ture. Den har en hjælpemotor på, men skal skubbes af ledsager. Op og ned af trapper og ved ujævnt terræn skal hun have en støttende arm/hånd.

Borger bor pt. hos sin far, men flytter på botilbud ultimo september/start oktober.

Om opgaven:

Borger er bevilliget 25 timer pr. måned til ledsagelse til selvvalgte aktiviteter udenfor hjemmet. 

Timerne skal bruges til, at borger kan få en masse gode oplevelser udenfor hjemmet.
Hun vil gerne i svømmehallen. Hun klarer selv omklædning, men skal have en hjælpende hånd, samt en støttende hånd ud til bassinnet. Hun klarer selv at vaske sig, hvis hun kan sidde på en badestol.

Ellers vil hun fx gerne en tur på café og spille et spil Uno og få en kop varm kakao. 

Borger elsker at komme på tur og har mange idéer til, hvad hun gerne vil.

Hun ønsker ledsagelse på hverdagseftermiddage fra kl. 15.30, når hun er færdig på sit dagtilbud - og engang i mellem weekender. Ca. 2 gange pr. uge af 3-6 timer pr. gang.

I benytter offentlig transport på turene.

Aftaler laves med borger og hendes mor, som er værge.

Om dig:

Du skal være en moden og robust pædagog, med erfaring med borgere med særlige behov. Du vil blive lønnet efter erfaring og kvalifikationer.


Vil du være vores nye kollega? 

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. 



Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ledsagelse og Omsorg på 3634 8128 



Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. 



I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. 
 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok