Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 04-09-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 174732
JobId: 189317
 
Arbejdssted: 2791 Dragør Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Skab trygge rammer om aktiviteter med en nysgerrig dreng i Dragør

Jobbeskrivelse

Er du pædagog, og trives du med et aktivt samvær med ture, bevægelse og gode oplevelser? Så kan du få nogle hyggelige og aktive timer sammen med en 7-årig dreng.

Om opgaven

Drengen er kvik og snakkesalig og har mange interesser. Han er blandt andet optaget af dyr, kort, Minecraft, tal og bogstaver, og han nyder samvær, hvor der er plads til både hans nysgerrighed og mange spørgsmål.

Han er glad for at komme ud og være aktiv, og en vigtig del af opgaven er derfor at finde på og tage initiativ til ture og aktiviteter sammen med ham. Det kan fx være en tur på boldbanen, klatring, JumpYard, zoo, legeplads eller andre steder, hvor han kan bevæge sig, gå på opdagelse og få gode oplevelser. Han har ledsagerkort, som kan bruges på jeres ture.

Drengen har autisme og har brug for støtte til at skabe overblik og forudsigelighed, særligt når I skal noget nyt, eller når det kan være svært at vente. Her er din opgave at være tydelig og rolig og hjælpe ham videre, så aktiviteten fortsat bliver en god oplevelse.

Der indgår også hjælp til personlig pleje, da han bruger ble.

Om dig

Du er uddannet pædagog og har gerne erfaring med børn med autisme. Det vigtigste er, at du har lyst til at være aktiv sammen med drengen og kan tage initiativ til ture, leg og bevægelse med udgangspunkt i hans interesser.

Samtidig kan du bruge din pædagogiske faglighed til at skabe tydelige og forudsigelige rammer omkring aktiviteterne. 

Arbejdstid

Stillingen er på 16 timer om måneden.

Der er 3 weekendvagter om måneden á 5 timer, som ligger enten lørdage eller søndage kl. 10.00–15.00 eller kl. 11.00–16.00. Der er fleksibilitet i placeringen.

Derudover kan der forekomme enkelte hverdagsvagter efter aftale.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok