Jobbeskrivelse
Ekstra ledsager søges til 66-årig kvinde fra Dragør
Borger har stærkt nedsat syn med lidt restsyn. I lyse timer kan hun se, hvis der f.eks. kommer en bil, men hun kan have svært ved at orientere sig ved kantsten og lygtepæle. Hun har også haft brækket lårben, hofte og knæ, og hun benytter derfor i øjeblikket rollator. Hun kan selv fortælle sine ønsker/behov. Hun har brug for tålmodighed og forstålighed for hendes tempo, da det ikke altid går så hurtigt.
Hun ønsker bl.a. ledsagelse til indkøb, shopping i Field´s, ture til Nordsjælland, musik (bred smag især rock), fredagsrock, noget mad med hjemmefra og ud et sted, markeder, genbrug, biografture hvor man sidder på første række eller praktiske ærinder.
Borger er bevilget 15 timers ledsagelse om måneden, som deles med en anden ledsager. Dagene afhænger af, hvad hun skal - det kan være både hverdag og weekend. Ca. 1-2 gang pr. uge, ca. 2-6 timer pr. gang. Ledsagelsens varighed afhænger af aktiviteten.
Aftaler laves med borger selv.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timeløn: Hverdage: Ca. 170 kr. Lørdag: Ca. 180 kr. Søndag: Ca. 190 kr. Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor.
Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan Ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.
|