Jobbeskrivelse
Kan du se dig selv i en eftermiddag, hvor der både er plads til puslespil, gåture og roligt samvær? Her får du mulighed for at bruge din socialfaglige erfaring i en fast 1:1-opgave med en 19-årig kvinde, hvor du er med til at skabe struktur, forudsigelighed og gode eftermiddage i Odense N. Om opgaven Når du møder ind om eftermiddagen, er det din opgave at skabe en rolig og genkendelig ramme omkring tiden, indtil hendes forældre kommer hjem. Det kan være, at I tager en tur udenfor, lægger et puslespil eller finder en anden aktivitet frem, som passer til hendes interesser og dagsform. Den 19-årige kvinde har generelle indlæringsvanskeligheder og profiterer af struktur, skærmning og aktiviteter, hun kender. Hun har brug for støtte til at komme i gang, og her bliver din rolle at tage initiativ og guide hende på en rolig og tydelig måde. I løbet af eftermiddagen kan hendes behov skifte. Hvis hun bliver urolig eller frustreret, hjælper du hende med at finde tilbage til ro ved at kommunikere kort og enkelt, give plads til en pause og tilpasse aktiviteten efter situationen. Der indgår også lettere personlig pleje. Hun går selv på toilettet, men har brug for støtte og guidning efter toiletbesøg. Om dig Du har en socialfaglig baggrund og/eller relevant erfaring med mennesker med særlige behov. Du er rolig, tydelig og god til at skabe struktur og tryghed. Du kan motivere uden at presse og tilpasse dig hendes dagsform. Det er vigtigt, at du kan tage initiativ til aktiviteter og samtidig være opmærksom på hendes signaler og behov. Du trives i en tæt 1:1-relation og møder hende med tålmodighed og en anerkendende tilgang. Det er en fordel, hvis du har kørekort og egen bil, da du så har mulighed for at hente hende i den klub, hun går i, og køre hende hjem. Ved kørsel i forbindelse med opgaven bliver du aflønnet med højeste takst for kilometerpenge. Arbejdstid Stillingen er på 6,5 timer om ugen fordelt på tre faste eftermiddage: Mandag kl. 16.00–18.00 Tirsdag kl. 16.00–18.00 Fredag kl. 15.30–18.00 Byd gerne ind på de vagter, du ønsker. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|