Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 25-09-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 176029
JobId: 189600
 
Arbejdssted: 2750 Ballerup Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Ung mand muskelsvind søger medarbejdere til lange weekendvagter

Jobbeskrivelse

Vil du være en fast del af hverdagen hos en ung mand, hvor du hjælper med praktiske opgaver, personlig pleje og samtidig kan tage med til sociale aktiviteter? Vi søger to faste hjælpere til lange vagter i weekender og skoleferier.

Om opgaven

Du bliver en fast del af hverdagen hos en ung, der går i 10. klasse på efterskole og er hjemme de fleste weekender og skoleferier. Han er glad for computer og spiller ofte med sine venner. Derudover interesserer han sig blandt andet for LEGO, biler og historie.

Du skal hjælpe med praktiske opgaver og personlig pleje i familiens hjem, men du tager også med som hjælper, hvis han skal mødes med venner, i biografen eller deltage i andre sociale aktiviteter.

Den unge har muskelsvind og bruger elektrisk kørestol og lift. På dagvagterne hjælper du med det, han har behov for i løbet af dagen, blandt andet toiletbesøg og anden personlig pleje. Du kører også bilen, når han skal ud af huset.

På nattevagterne hjælper du med de faste aften- og morgenrutiner. Om aftenen hjælper du ham med at blive klar til natten, herunder tandbørstning, toiletbesøg og afklædning. Når han sover, er din rolle at være til rådighed, hvis han vågner og har behov for hjælp, fx til at blive vendt eller få justeret sin dyne. Du sover på værelset.

Om morgenen hjælper du ham med at komme op og støtter efter behov med bad, personlig pleje og påklædning.

Der er hund i hjemmet.

Om dig

Det er vigtigt, at du arbejder roligt og systematisk og er tryg ved at hjælpe med personlig pleje med respekt for den unges integritet. Du er opmærksom og kan træde til ved behov i løbet af natten. Samtidig kan du indgå naturligt i en 1:1-relation og følge de faste rutiner omkring aften og morgen. Du vil blive oplært af en kollega og af forældrene. 

Du skal have kørekort, da kørsel er en del af opgaven.

Arbejdstid

Vi søger to faste medarbejdere, som deler de nævnte vagter mellem sig. Den konkrete fordeling aftales ud fra, hvor mange vagter den enkelte har mulighed for at tage.

Dagvagterne ligger lørdag og søndag kl. 12.00–22.00 i 2–4 weekender om måneden.

Nattevagterne ligger fredag og lørdag kl. 22.00–10.00 i 2–4 weekender om måneden.

Der kan desuden være vagter på hverdage i skoleferierne.

 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Navneet Kaur  på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok