Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 29-09-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 176071
JobId: 189636
 
Arbejdssted: 3520 Farum Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Urdu-talende medarbejder søges til 21-årig kvinde

Jobbeskrivelse

Vil du skabe en tryg relation og støtte en 21-årig kvinde i aktive og hyggelige oplevelser? Vi søger en pædagog, der taler urdu, og som kan kombinere relationsarbejde med leg, bevægelse og tydelige rammer.

Om opgaven

Du bliver fast støtte for en 21-årig kvinde med udviklingsforsinkelse og kognitive og fysiske funktionsnedsættelser. Hendes kognitive udviklingsniveau vurderes til omkring 7 år, og hun har glæde af leg, bevægelse og aktiviteter, der er tilpasset hendes behov og udviklingsniveau.

I starten vil samværet primært foregå i hjemmet, så I kan lære hinanden at kende og opbygge en tryg relation. Målet er, at I med tiden kommer mere ud af huset og laver aktiviteter sammen. Det kan fx være ture på legepladsen, badminton, biograf, legeland eller andre fysiske aktiviteter.

Din opgave er at tilbyde pædagogisk støtte og skabe tydelige og forudsigelige rammer omkring samværet. Hun kan have svært ved at regulere sine følelser og overskue konsekvenserne af sine handlinger. Derfor har hun brug for, at du møder hende roligt og hjælper med at skabe struktur, aflede og finde ro, når noget bliver svært.

Formålet med støtten er blandt andet at styrke hendes muligheder for at indgå i kontakt med andre og deltage i fritidsaktiviteter.

Om dig

Du er uddannet pædagog og har erfaring med 1:1-støtte og relationsdannelse. Du kan skabe en tryg relation og samtidig sætte tydelige og forudsigelige rammer omkring aktiviteterne.

Det er vigtigt, at du kan møde kvinden med en rolig og anerkendende tilgang og har lyst til at deltage aktivt i leg, bevægelse og ture ud af huset.

Det er et krav, at du kan kommunikere på urdu.

Arbejdstid

Stillingen er på 3 timer om ugen.

Du arbejder fast fredag kl. 12.00–15.00.

 Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok