Jobbeskrivelse
Ekstra ledsager søges til hyggelig mand på 53 år i Helsingør
Har du lyst til at gøre en forskel og skabe gode oplevelser sammen med et andet menneske?
Vi søger en stabil, omsorgsfuld og tålmodig ledsager til en sød og omgængelig mand på 53 år, som bor i Helsingør.
Borger har både en fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Han er lettere spastisk, men går selvstændigt uden hjælpemidler. Ved måltider kan han have brug for lidt praktisk hjælp, eksempelvis til at skære kød ud.
Han har et verbalt sprog, men med udtalevanskeligheder. Du vil derfor gradvist lære hans måde at kommunikere på at kende.
Han kan indimellem være lidt forsigtig i nye eller utrygge situationer, eksempelvis ved trapper, offentlig transport og elevatorer med åbne døre. Derfor er det vigtigt, at du er rolig, tålmodig og god til at skabe tryghed.
Du skal kunne bevare overblikket og være opmærksom på hans behov. Han får ikke altid selv givet udtryk for sine ønsker, så det er vigtigt, at du løbende spørger ind til, hvordan han har det, og hvad han har lyst til. Du skal også hjælpe med at huske toiletbesøg undervejs.
Hvad skal I lave sammen? Borger holder af hyggelige ture og gode oplevelser. Det kan eksempelvis være:
Gåture i naturen og skoven. Besøg i zoologisk have. Ture til Den Blå Planet. Besøg i Tivoli eller på Bakken. Andre hyggelige udflugter og aktiviteter efter hans ønsker. Det vigtigste er, at I får nogle gode oplevelser sammen, hvor der er plads til nærvær, hygge og tryghed.
Arbejdstid og planlægning Borger har 15 ledsagertimer om måneden, som deles mellem dig og en anden ledsager.
Ledsagelsen vil typisk foregå et par gange om måneden på følgende dage:
Mandag - Fredag- Lørdag eller Søndag Vagterne ligger efter kl. 11.00 og varer typisk 3-8 timer pr. gang.
Aftalerne planlægges i samarbejde med bostedet.
Løn og ansættelse Stillingen er en deltidsstilling som ledsager.
Vejledende timeløn:
Hverdage: ca. 170 kr. Lørdag: ca. 180 kr. Søndag: ca. 190 kr. Lønnen varierer afhængigt af, hvor i landet borger bor.
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Sådan søger du Lyder det som noget for dig, og har du lyst til at være med til at skabe gode oplevelser og hyggelige stunder?
Så søg stillingen via din profil på:
www.duos.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledsageteamet på telefon 36 34 81 28.
|