Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Handicaphjælper - 16 timer hver 3. weekend - Østerbro Oprettet: 10-11-2017
Job start: 02-12-2017 Annoncenr: 75704
 
Arbejdssted: 2100 København Ø Køn: Kvinde
 
 

Jobbeskrivelse

Absolut stabil kvindelig handicaphjælper søges. Du skal være mellem 23-35 år og ikke-ryger.

Jeg søger en hjælper, som kan arbejde 16 timer hver 3. weekend skiftevis om lørdagen og søndagen.

Der arbejdes altid i vagter på 16 timer ad gangen og alle dage fra kl. 09.00-02.00.

Derudover er du forpligtet til at afløse ved sygdom ferie m.m.

Arbejdet består i omfattende personlig pleje, alt praktisk arbejde i hjemmet samt ledsagehjælp til alle aktiviteter udenfor hjemmet.

Du skal være både fysisk og psykisk stærk, da her er en del tunge forflytninger. Du behøver ikke at have erfaring indenfor området, da der vil foregå en form for oplæring. Derudover er tålmodighed, empati og et praktisk håndelag en absolut nødvendighed!

Jeg er selv kvinde, mere end midaldrende og kørestolsbruger på grund af en brækket hals.

Tiltrædelsestidspunkt: Snarest muligt efter aftale - men med en forudgående oplæring på 3 x 4 timer fordelt på 3 formiddage fra kl. 09.00-13.00.

Jeg er kun interesseret i ansøgere, som har mulighed for og lyst til at arbejde her minimum et år.

Det er min erfaring, at arbejdstiden og arbejdsforholdene absolut ikke harmonerer med, at hjælperen har ansvar for mindre børn.

Kørekort er ikke påkrævet.

Der aflønnes i henhold til aftaler om BPA-lønsatser. Der ydes ikke uddannelsestillæg.

Hvis arbejdet har din interesse, kan du sende en motiveret ansøgning med dit telefonnummer, oplysninger om tidligere erhvervserfaringer m.m til mail-adressen lil_munk@comxnet.dk hvorefter jeg snarest vil kontakte dig.

HUSK TELEFONNUMMER!!!!

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via Bruger - Hjælper Formidlingen.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader