Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Det perfekte studiejob / ferieafløser Oprettet: 18-11-2017
Job start: 01-12-2017 Annoncenr: 75923
 
Arbejdssted: 2765 Smørum Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Jeg er en kvinde på 36 år, som bor i hus i Smørum sammen med min mand og datter på 6 år, en hund, tre katte og 9 høns. At jeg er mor påvirker arbejdet en hel del, og vi vil til samtalen bruge tid på at tale igennem hvilken rolle vi forventer du som hjælper skal have i forhold til det. Jeg er en aktiv kvinde der studerer på Ernæring og Sundhedsuddannelsen (E-læring i Sorø), går til træning 3 gange ugentligt, har en del venner og laver frivilligt arbejde, men hovedparten af min energi går med min familie, studie, hus og have.
Jeg søger en kvindelig hjælper i alderen 30-40 år til en fleksibel stilling med timer primært i weekender og ferier. Gennemsnitligt vil det være ca. 10 timer ugentligt, men nogle perioder næsten intet, andre en hel del - Vagterne består af både dagvagter (6.30-20) og døgnvagter, men der vil også være vagter af længere varighed - fx hele weekender.
Man skal være indstillet på at en del af timerne ligger i weekend (en fordel hvis man er studerende, tænker jeg) - men man skal også enkelte gange kunne træde til i hverdage i tilfælde af sygdom i teamet.
Der vil blive taget hensyn til fx eksamensperioder, ved ønsket om til gengæld at tage ekstra i ferieperioder.

Stillingen kræver fleksibilitet, da teamet skal kunne dække hinanden ved sygdom og ferier, og man skal have en rigtig god portion situationsfornemmelse og forståelse af rollen som hjælper. Vigtigt at du er stabil så hverdagen med en pige kan hænge sammen for mig og min familie og i forhold til de øvrige hjælpere i teamet. Du skal have kørekort og være sikker i trafikken og have et positivt livssyn.
Jeg har muskelsvind og brug for hjælp til stort set alt. Derfor er arbejdsopgaverne meget varierede med alt fra personlig pleje, kørsel og hjælp på ture, indkøb og weekender. Rengøring, tøjvask og andet husligt arbejde både ude og inde.

Ser frem til at høre fra dig!

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via Bruger - Hjælper Formidlingen.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader