Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Talentfuld hjælper med humor og god moral søges Oprettet: 26-12-2017
Job start: 01-01-2018 Annoncenr: 76857
 
Arbejdssted: 5690 Tommerup Køn: MK
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Talentfuld hjælper med humor og god moral søges

Til hurtigst mulig tiltrædelse! søges personlig assistent på fuld tid.

Jeg har en medfødt bindevævslidelse (Ehlers- Danlos) og har derfor brug for personlige assistenter for at få tilværelsen til at fungere. Formålet med jobbet er, at jeg skal kunne leve et liv på lige fod med andre mennesker. For at dette bliver muligt, skal du være mine ”arme og ben”.
Min nye personlige assistent skal være i stand til at lægge sine egne behov væk, når man møder på arbejde, da tingene nødvendigvis skal foregå i mit tempo, efter mine behov, værdier og normer.

Det er et absolut krav at man besidder en god indlæringsevne, logisk sans og snarrådighed, da jeg kan være i livsfare grundet mit sjældne handicap.

Jobbet indebærer alt fra husførelse såsom rengøring, sund madlavning, mindre vedligeholdelses opgaver, til personlig pleje, hyppige bilture ud i naturen, udvikling og nytænkning af kreative ideer, indkøb etc.

Jeg bor i eget hus med have, har el kørestol, bil og mange andre hjælpemidler. Personbilen skal du føre, derfor er kørekort, rutine, stedsans og glæde ved at køre bil et krav.

Fleksibilitet, hjælpsomhed, kreativitet og idérig tankegang vægtes højt på arbejdspladsen.
Her er et positivt, udadvendt og humoristisk arbejdsmiljø, og det er vigtigt du kan modsvare dette. Arbejdet som personlig assistent foregår i et team, hvor udgangspunktet er, at teamet afløser hinanden ved sygdom/ferie, da stabilitet og fleksibilitet blandt teamets medlemmer er altafgørende.

Det vil være en fordel hvis du har tidligere erhvervserfaring eller en gymnasial baggrund. Opdaterede IT kompetencer forventes på arbejdspladsen. Humor, selvironi og en høj arbejdsmoral vægtes højt.

Der kræves sandsynligvis egen bil idet busforbindelserne til Verninge - med disse arbejdstider, er dårlige. Vagterne fordeles på både dag- og nattevagter og ser ud som beskrevet herunder.
Dagvagter ligger fra kl. 7.45 til 18.30.
Nattevagter, som er vågne, ligger fra kl. 21.00 til 07.00.
For den enkelte hjælper vil der både være dag- og nattevagter, dog ikke dag- og nattevagter samme uge. Der aflønnes efter løntrin 11, plus diverse tillæg.

Kan du svare bekræftende på ovenstående krav, og har du lyst til at søge stillingen, så send en ansøgning med billede omfattende: hvordan du vil beskrive dig selv, hvilke typer af job du har haft og ikke mindst hvorfor du søger jobbet.

Du skal desuden medsende et CV, en straffeattest (kan hentes online på: www.politi.dk ) eventuelle anbefalinger og andre relevante papirer.

Ansøgning, mv. sendes til: marimekkostof@gmail.com
Du hører kun fra mig, hvis jeg gerne vil se dig til en samtale. Kommer du ikke i betragtning til stillingen, gemmes din ansøgning ikke.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok