Stilling: Løn for Livet
|
Oprettet: 02-01-2018
|
Job start: 01-02-2018
|
Annoncenr: 76992
|
|
Arbejdssted:
2820 Gentofte
|
Køn:
|
MK
|
|
Krav:
|
Kørekort
|
|
|
|
|
Jobbeskrivelse
Kender du de der dage, hvor man sidder derhjemme og hygger sig rigtig godt med en bog. Der kører lidt musik i baggrunden, lyset ved bordet er tændt og du føler dig inspireret og næsten lykkelig?
Sådan har vores Arbejdsgiver det tit. Hun elsker bøger og hun elsker livet, selvom livet nogle gange kan være meget udfordrende. Hun har smerter. Det er svært at få hvile. Hun kan ikke selv lige lave de ting hun har lyst til. Men heldigvis, heldigvis findes der mennesker som sætter sig selv til side ca. 16 timer af gangen. I de 16 timer hjælper vi Arbejdsgiver med alt det hendes hjerte begærer. Tage bad, lave mad, rydde op, arbejde med hendes research, hjælpe hende når hun maler, gå en tur i skoven når inspirationen skal opfriskes. Vasker den håndstrikkede sweater forsigtigt i håndvasken eller pakker gaver ind til familiens fødselsdage og alt det andet livet indeholder og heldigvis, heldigvis findes der en Arbejdsgiver, der smiler i hverdagen, husker din fødselsdag og værdsætter når du gør dig umage i dit arbejde.
Det er hyggelige dage i godt selskab, hvor vi får en masse fra hånden, udvikler os som mennesker og samtidig får løn. Win win, ikke sandt?
Da een af vores kolleger ønsker, at hellige sig mere tid til sin familie, søger vi en ny kollega, der kan hjælpe os med at forkæle Arbejdsgiver hver dag.
Du skal :
- have en ren straffeattest
- have kørekort
- være røg-fri
- være god til at gå i et med tapetet en gang imellem
- være god til at udføre opgaver omhyggeligt og med sans for detaljen
- være effektiv og hurtigt kunne få rutine opgaver fra hånden.
- være lærenem og præcis ved håndtering af andre
- elske vand og sæbe til enhver håndvask.
Til gengæld tilbyder vi en luksus arbejdsplads med hjertevarme, engagement og en effektiv, men rolig hverdag.
Alle hjælpemidler forefindes, da vores Arbejdsgiver er kørestolsbruger, men det er stadig vigtigt at du har en stærk fysik og et stabilt godt helbred.
Vi har brug for een der kan tage 16 timers vagter især på mandage, tirsdage, torsdage, fredage og lørdage. Vi kører fortrinsvist med faste dage i vores team, hvorfor du ville skulle kunne tage to f.eks. tirs+tors eller fredag+mandag.
Hvis du tror, at du kunne være vores nye kollega, så tøv ikke med at fatte tastaturet og skriv os din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
PS: Såfremt du ikke har fået svar indenfor 14 dage, bør det betragtes som et afslag.
|
Bemærk:
Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.
For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase
Tilbage til Ledige jobs