Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Fuldtidsstilling Oprettet: 07-01-2018
Job start: 13-02-2018 Annoncenr: 77110
 
Arbejdssted: 4700 Næstved Køn: MK
Krav: Kørekort
Egen bil
 
 

Jobbeskrivelse

Jeg søger en hjælper til en fuldtidsstilling på 12 vagter om måneden.

Jeg er en kvinde på 34 år, jeg har spastisklammelse i benene og er på grund heraf stationær kørestolsbruger. Jeg har en positiv livsindstilling og er frisk og velfungerende.
Jeg bor i Næstved, lidt uden for den indre by, og det er derfor et absolut must at du har kørekort – og ligeså vigtigt er det, at du ikke er nervøs for at køre min Ford Transit på motorvej og i storbyer.

Jeg har hjælperordning 24-timer i døgnet med 12-timers vagter.
Arbejdstiden er kl. 10-22 (dagvagt) og kl. 22-10 (nattevagt). Det er vigtigt, at du kan tage både dag- og nattevagter.
(Grundet 11-timers reglen er det desværre ikke længere muligt at køre med døgnvagter i Næstved Kommune).

Dine arbejdsopgaver vil være at bistå mig i gøremål som jeg ikke selv kan klare. Herunder personlig pleje, træning, husholdning, samt chauffør/ledsagelse ved alle aktiviteter uden for hjemmet herunder: besøg, indkøb, koncerter, byture osv.

Det er vigtigt, at du er ansvarsfuld og mødestabil, da jeg er afhængig af praktisk hjælp hele døgnet.

Jeg forventer at:
- Du har et godt humør og er positivt indstillet.
- Du har gjort dig tanker om din rolle som hjælper.
- Du har forståelse for, at du skal kunne komme på vagt med kort varsel.
- Du er indehaver af en god fysik og et godt helbred.
- Du er i besiddelse af et godt brugt kørekort.

Det er vigtigt, at du er fleksibel og at du er i besiddelse af en hverdag, der gør det muligt at træde til med kort varsel i tilfælde af sygdom i teamet. – Det er, kort sagt, et absolut must at du er Fleksibel Og Stabil, så hverdagen kan hænge sammen for mig og i forhold til de øvrige hjælpere i teamet.

Dette kan godt være dit første job som hjælper, bare du er frisk!

Mit hjælperteam er yderst velfungerende.

Hvis ovenstående har fanget din interesse så skriv endelig, jeg ser frem til at høre fra dig!

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ren straffeattest kræves.

Og du skal være uden allergier for kat, da jeg har en kat.

Skriv gerne navn, adresse, og telefonnummer i ansøgningen. – Dette gør det meget nemmere for mig at besvare din ansøgning.

Har du ikke hørt fra mig inden den 7. februar 2018, er jobbet besat til anden side.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via Bruger - Hjælper Formidlingen.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader