Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Hjælpere til 6årig pige Oprettet: 18-05-2018
Job start: 01-07-2018 Annoncenr: 80422
 
Arbejdssted: 2450 København SV Køn: Kvinde
 
 

Jobbeskrivelse

Elsker du børn, og finder du det naturligt, at være omkring dem, er det måske dig, vil mangler!

Vi søger hjælpere, til vores dejlige datter Olivia på 6 år, som har en medfødt hjerneskade og som hjemmetrænes efter den amerikanske metoden ”Family Hope Center”.

Olivia er særligt udfordret oralmotorisk, hvilke betyder hun er fuldt sondeernæret og afhængig af sug, til at fjerne slim/spyt fra næse & mund. Hun er rigtig dygtig til begge dele.
Olivia hverken kryber, kravler eller går og har brug for hjælp til alt gennem dagen.

Hver halve år besøger ”Family Hope Center” Danmark, hvor Olivias program vil blive tilpasset, så det passer 100pct. til hvor hun er i sin udvikling. Der er stor fokus på sanseintegration og coordination.
Det er intet krav, at du har erfaring med metoden.

Vi søger, 2-4 piger, som kan tage del i Olivias træning, men også fungere som aflastning/passer i vores hjem (med mindre andet er aftalt).
Der er tale om vagter man-søndag, tidsrum kan variere, så det finder vi ud af sammen, døgnvagter inkl.

Fleksibilitet er et must. Vi er ligeledes meget fleksible og forventer, at vi sammen planlægger et skema, som passer dig/os.
Da du/I vil blive en vigtig del af Olivias hverdag, er vi kun interesseret i, at høre fra dig, hvis du forestiller dig, at kunne være hos os i en længere periode. (min. 1 år)
Skriv gerne i din ansøgning, hvor længe du forventer, at kunne blive hos os, hvor mange timer du søger og hvilke dage du eventuelt kan/ikke kan.

Forventninger til dig:
Kvinde mellem ca. 20-30år.
Ingen børn
Du interessere dig og er glad for børn.
Godt humør, motiverende og lidt "fjollet". Det gør dagen/træningen meget sjovere, især for Olivia, hvis du kan fjolle lidt samtidig.
Kan kommunikere med børn (Olivia har ikke selv noget sprog)
Ansvarsfuld og stabil. Stabilitet betyder meget for Olivia og resten af familien.
Tålmodig og villig til at give, uden at forvente meget mere end Danmarks dejligste smil, fra Olivia.
Du vil blive lært op i både sug & sonde, så erfaring er ikke nødvendigt.

Lidt om Olivia:
Olivia er trods sine 6år, en meget lille pige, med et stort pleje/omsorgsbehov. Hun er en mild og glad pige, med let til smil. Hun elsker musik/sang/højt læsning/snak mm. Så det er klart et plus, hvis du også er glad for det. .

Vores familie:
Udover Olivia, består familien af, mor Rikke, far Jon, Maya 12 & Carlos 8. Maya & Carlos er fars særbørn, og er her hver anden weekend, ferier mm.
Vi bor på Teglholmen, ”tæt” på Sydhavn st. Eller havnebussen. Vi ser os selv som en varm og positiv familie, der er lette at omgås, det har stor betydning for os, at du føler dig velkommen og tryg i vores hjem.

Slutteligt vil jeg nævne, at jobbet som Olivias hjælpetræner, må anses for at være et "stille" job. Olivia er meget isoleret i hjemmet, da hun hurtigt smittes, i det offentligerum.

Hvis overstående lyder som noget for dig og du finder det meningsfuldt at arbejde med et barn som Olivia, hører vi gerne fra dig.

Du er velkommen til at ringe, hvis du har yderlige spørgsmål, før du ansøger.

Vi glæder os til at møde dig, og til at Olivia får endnu en vigtig person i sit liv.

Venlig hilsen,
Rikke & familien.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok