Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Støttefunktion til den morgenfriske Oprettet: 07-06-2018
Job start: 06-08-2018 Annoncenr: 80851
 
Arbejdssted: 2200 København N Køn: MK
 
 

Jobbeskrivelse

Studierelevant støttefunktion til den morgenfriske
BOAS Nørrebro er et §107-tilbud til voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser. Vi søger en morgenfrisk, selvstændig og ansvarsfuld person gerne med pædagogisk erfaring, som har lyst og mulighed for at varetage en morgenvækningsfunktion mandag til fredag fra kl. 05.15 og ca. en time frem. Der er mulighed for at tidspunktet ændre sig til omkring kl. 6.00, så det skal du have med i dine overvejelser hvis du finder jobbet interessant. Det drejer som om 5 timer om uge.

Det drejer sig om en ung mand på 26 år, som er i gang med en erhvervsuddannelse, og har brug for ekstra støtte til at komme op og afsted. Morgenvækningen består helt simpelt i først at lave et telefonopkald, og efterfølgende møde op i beboerens lejlighed (tæt på Nørrebros runddel), for at følge ham til bussen. Vi evaluerer processen løbende, og fokus vil være på øget selvstændighed hos beboeren, men du vil altid få betaling per hele time, uanset graden af støtten.

Vi forventer at du er tydelig i din kommunikation og din støtte, men samtidig er anerkendende og respektfuld. Vi forestiller os at du bor tæt på, og snildt kan kombinere funktionen med f.eks. din morgentræning eller løbetur. Der vil være løbende opfølgning og sparring med undertegnede, for at give den bedst mulige støtte til beboeren.

Funktionen ønskes besat d. 6. august 2018 og løber ca. et halvt år frem.

Løn er efter gældende overenskomst.

Skulle ovenstående have interesse, eller har du yderligere spørgsmål kan du kontakte Jesper Klaaby. Beskriv kort hvem du er, og hvorfor du ser dig i denne støttefunktion. Medsend CV. Der vil være en samtale med undertegnede samt leder af Boas Nørrebro, og efterfølgende en samtale hvor beboeren også deltager.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok