Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Handicaphjælper Oprettet: 10-07-2018
Job start: Annoncenr: 81873
 
Arbejdssted: 2450 København SV Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Søger kvindelig, frisk og omstillingsparat handicaphjælper på deltid fra 1. august 2018

Lidt om mig.
Jeg hedder Helene, er 25 år og sidder i elektrisk kørestol, fordi jeg har muskelsvind. Jeg er lige blevet bachelor i Medievidenskab på Aarhus Universitet og har søgt ind på kandidater i København. Jeg bor sammen i København SV med min søster på 21, som også er studerende. Som person er jeg social og udadvendt. Jeg har trives rigtig godt, når jeg er sammen med mine venner og så går jeg meget op i mit studie – og i fredagsbaren, der hører til. Som leder tror jeg på, at alle problemer kan løses, hvis vi snakker åbent om tingene. Det er vigtigt for mig, at mine hjælpere føler sig trygge og informerede, og jeg bruger derfor meget energi på, at det administrative er i orden.

Lidt om jobbet.
Da jeg søger en deltidshjælper, er jobbet velegnet som et studiejob. Man har 2-3 døgnvagter i måneden, men skal kunne træde til ved sygdom eller andre uforudsete hændelser. Det er ofte med kort varsel, så jeg søger en omstillingsparat kvinde. I ferier kan man ofte få flere vagter, hvis det ønskes. Du indgår i et team med 7 hjælpere, både fuldtidsansatte og andre deltidsansatte. Jeg har brug for hjælp til næsten alt: Både personlig pleje, men også opgaver der hører til, at jeg skal passe min egen lejlighed; rengøring, tøjvask og indkøb m.m. Jeg er selvforflyttende, så kendskab til lift er ikke nødvendigt.

Jeg kører meget i bil, så du skal have kørekort og mod på at køre en kassebil rundt i København og til Jylland. Jeg forventer ikke stor erfaring, men du skal være tryg bag et rat.

Lidt om dig.
Jeg leder ikke efter en veninde, men en makker, der er med på alt fra dage alene i lejligheden, til byture og besøg hos min farmor. Du skal være indstillet på både at kunne være alene og deltage som ledsager i sociale sammenhænge. I lejligheden får du stillet eget hjælperværelse til rådighed, en hylde i køleskabet og WIFI.

Der vil ofte være tidspunkter, hvor du skal sidde på hjælperværelset og afvente din næste opgave. Den tid bliver af studerende ofte brugt på at lave lektier – eller se Netflix. Jeg har derfor god erfaring med, at mine hjælpere kombinerer dette job med et studie.

Du bliver ansat via DUOS, der søger for din løn og kontrakt. Jeg forventer, at du kan binde dig til jobbet i minimum seks måneder.

Skriv lidt til mig om, hvem du er, hvad du har lavet og hvorfor jobbet tiltaler dig.

Tidligere erfaring som handicaphjælper er ikke et krav.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Vh Helene




Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok