Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Handicaphjælper-Start hurtigst muligt Oprettet: 15-07-2018
Job start: 19-07-2018 Annoncenr: 82021
 
Arbejdssted: 2880 Bagsværd Køn: MK
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Jeg søger en handicaphjælper M/K.

Jeg er en 56 årig tetraplegisk (lammet) mand med godt humør fra Bagsværd.
Jeg deltager i kurser, foredrag og aftenskole. Jeg er kvalitetsbevidst, er et ordens-menneske og struktureret med min tid. Jeg nyder humor og synes det gør hverdagen lettere.

Om jobbet. Arbejdet består i personlig pleje, og at være "mine arme og ben", praktiske opgaver samt følgesvend ved div. aktiviteter.
Rengøring, indkøb og madlavning og andre aktiviteter, der hører til i en almindelig husholdning. Du skal kunne se dig selv i jobbet mindst et par år. Gerne mere :)

Mit hold af hjælpere (M/K) er velfungerende og stabilt, og alle udviser god indbyrdes solidaritet.

Forholdet til mine hjælpere bygger på gensidig respekt og åbenhed i et positivt afslappet miljø, hvor der er plads til både sjov og alvor.

Du er ikke ryger, absolut mødestabil, bor i Storkøbenhavn og har lille kørekort. Du er mellem 25 og 50 år. Du er afklaret med dit eget liv, ansvarsbevidst, fleksibel, har godt humør og gå på mod. Du forstår at løse en opgave selvstændigt. Du er god til selv at tage praktiske initiativer. Du skal også være kontaktbar 24/7 i tilfælde af akut sygdom.
Kørekort påkrævet.

Du skal arbejde deltid, ca. 100-120 timer om måneden (ca 25-30 timer om ugen), samt være med til at dække ind ved ferie og sygdom. Vagterne er en blanding af 24 timers og nogle få 6 timers vagter om måneden.

Ved 24 timers vagter er mødetiden kl. 7-7

Ved 6 timers vagter er mødetiden Kl. 7-13

Start hurtigst muligt med 6 oplærings vagter, og derefter faste vagter.

De bedste hilsener
Tommy Martens

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok