Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Sommerfugl med potentiale søges Oprettet: 26-07-2018
Job start: 20-08-2018 Annoncenr: 82284
 
Arbejdssted: 2820 Gentofte Køn: MK
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Til vores super-søde Arbejdsgiver, søger vi en sommerferie-vikarer.

Du skal have gode vinger! De skal nemlig kunne følgende:

- Arbejde og være væk hjemmefra i uge 32 og 34
- Bringe dig hen til Arbejdspladsen, som ligger i nærheden af Helsingør - ca. 1 god times transport derfra.
- Hurtigt kunne lære en masse små detaljer, omkring håndteringen af vores søde Arbejdsgiver.
- Hjælpe Arbejdsgiver når det hele gør ondt - nogen gange skal hjælpen til hende, være meget forsigtig og omsorgsfuld.
- Kunne køre Arbejdsgiver på gåtur i bakkede områder og på grusveje, hjælpe med alskens oprydning, forflytning mv. En god stærk fysik er et must:)
- Kunne favne nogle spændende samtale-emner - gerne om litteratur, kunst, klassisk musik og filosofi, for selvom vi primært er der for at arbejde, er det sjovest at brænde for nogle emner sammen.
- Du skal kunne tilsidesætte dine egne behov og være en andens arme og ben.
- Vingerne skulle gerne gøre dig mødestabil, ordentlig og ærlig - en ren straffeattest skal vi også have.
- Du skal kunne tåle, at der hos Arbejdsgiver bor en kat.
- Selvom du ikke behøver at have erfaring, da vi giver fuld oplæring og har alle hjælpemidler, så er pleje-erfaring et plus.

Hvem skal jeg hjælpe?
Vores Arbejdsgiver sidder i kørestol, har en immunologisk lidelse og har såmænd rigelig med udfordringer i form af mange smerter og en skrøbelig krop. Vi skal derfor sørge for, at alle hverdagens ting, lette som svære, kan lade sig gøre - faktisk blot ved at hjælpe hende med det hun beder om. Tænk, at man kan hjælpe et andet menneske til et liv med indhold, glæde og livskvalitet, blot med positiv og hjælpsom tilstedeværelse - og så får man endda penge for det - et win-win job uden lige:)!

Hvad laver vi typisk?
Det er alt lige fra bad, toiletbesøg, påklædning, træning og aflastning af led, til hjælp når hun arbejder med sit kreative virke, lange gåture, pudse en kobberspand eller sy lappen i bukserne og fikse næsen i sokkerne, vi laver også naturens frugter klar til hyldeblomstsaft og hybenmarmelade:)! Faktisk laver vi alt det, som man laver i et almindeligt hjem. Stemningen er effektiv og hyggelig. Dine kommende kolleger elsker allesammen at få noget fra hånden og mest af alt, når vores mission om, at hun skal være glad i sit liv, er lykkedes.

Hvad får jeg ud af det?
Hvis ovenstående lyder som noget for dig kan vi tilbyde et alletiders sommerferiejob, hvor du som menneske bliver værdsat for det du kan og er.
Vi er afsted i sommerhus med Arbejdsgiver. Her bor vi i vores egen Campingvogn og skiftes med nattevagten om at hjælpe Arbejdsgiver. Det betyder at vi arbejder efter aftale i alt 10 lønnede timer om dagen og holder fri til at få sovet godt igennem om natten. Stillingen lønnes efter gældende takst på området i de timer du er på arbejde. Der er muligvis også mulighed for at kunne fortsætte med ca. 1 eller 2 vagter (kl.7-23 eller nattevagter) om ugen efter ferien - dette er et plus, eller blot deltage i næste ferie, så det er et super job til at supplere op i studietiden, eller hvis du har en selvstændig virksomhed, eller bare gerne vil have et livsbekræftende job i ferien.

Invester 2 uger af din sommer i os, lær et nyt håndværk og så investerer vi i dig:)!

Alt vi skal bruge er en optegnelse over din erhvervs/uddannelseserfaring, evt. plejeerfaring + et billede af dig, samt hvilke uger du kan arbejde.
Send det til : ? ansoegere @ gmail.com ?

Vi glæder os til at høre fra dig!

NB.Såfremt du ikke har modtaget svar indenfor 14 dage, bør det betragtes som et afslag.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok