Ledige jobs

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Handicaphjælper Oprettet: 31-07-2018
Job start: 15-08-2018 Annoncenr: 82378
 
Arbejdssted: 4242 Boeslunde Køn: MK
Krav: Kørekort
 
 

Jobbeskrivelse

Er du Anton´s nye træningsmakker?

Vi søger en frisk og glad træningsmakker til Anton på 7 år. Anton er født med en svær hjerneskade, og er spastisk lammet i svær grad. Derudover har Anton epilepsi, og nedsat syn (CVI). Vi har siden Anton var 2 år hjemmetrænet ham efter servicelovens paragraf 32 om hjemmetræning, og vi træner efter metoderne ABR, ABM og OPT.

Vi har brug for en ny hjælper til Anton hurtigst muligt. Stillingen er på omkring 20-30 timer om ugen mandag til fredag i tidsrummet 8-17.30. Tirsdag og torsdag er Anton dog i skole fra kl. 8-13, så der vil som udgangspunkt ikke være vagter her. Derudover kan der være vagter i weekenden, da du også skal være aflastningsperson for vores familie. Det er derfor meget vigtigt, at du, inden du søger jobbet, gør op med dig selv, om det er et job, du kan se dig selv i, i længere tid, da Anton knytter sig meget til sine hjælpere, og derfor ikke har behov for hyppige udskiftninger. Erfaring med hjemmetræning er ikke nødvendig, da oplæring finder sted.

Vi søger en person som er både fysisk (bom-stærk ;-)) og psykisk stærk. Du må ikke have nogle problemer med ryg eller knæ, da vi arbejder en del i gulvhøjde, og selvom vores hus er indrettet med hjælpemidler - såsom gennemgående loftlift i Antons værelse - er forflytninger en del af hverdagen. Du skal have en super positiv tilgang til livet, have masser af god energi og være i stand til at sprede lidt "solskin" omkring dig.
Samtidig skal du være engageret og nærværende, have masser af empati og et roligt sind.
Du skal være moden og ansvarsbevidst, og kunne arbejde selvstændigt, og være en solid og tryg støtte for Anton i hans hverdag.
Sidst men ikke mindst så er punktlighed, stabilitet og fleksibilitet nødvendigt, hvis hverdagen med Antons hjemmetræning skal hænge ordentlig sammen.

Vi søger en hjælper, som er ikke-ryger, har kørekort, taler og skriver flydende dansk, har gode engelsk-kundskaber, og kan fremvise ren straffe- og børneattest.

Dine arbejdsopgaver består i at træne Anton i samarbejde med Antons mor. Derudover skal du hjælpe Anton med omsorgsrelaterede opgaver, såsom spisning og personlig pleje, toiletbesøg og bad, samt aktivere Anton med leg, spil, højtlæsning, gå-ture, musik/sang, mm. Derudover vil der være forefaldende opgaver i en familie med børn.

Selvom Antons verbale sprog er begrænset, så forstår og opfatter Anton mange ting, og vil gerne tales med som en 7-årig. Vi arbejder med kommunikation i hverdagen som en del af træningen.

Vores familie på 6 består, udover Anton, af hans mor, som hjemmetræner Anton på fuld tid, hans far som arbejder selvstændigt, Gustav 20, Matilde 18 på gymnasiet og Nicolai 16 i 10. kl., samt vores hund Felix. Vi er en aktiv familie med mange bolde i luften. Vi er vant til at have hjælpere i vores hjem, og du skal kunne indgå som en naturlig del af familien. Vi er bosat i Boeslunde, tæt på Slagelse, Korsør og Skælskør.

Vi bor på landet, og der er busforbindelse tæt på vores bopæl, men det vil være fordelagtigt at have egen bil. Vi er afhængige af din hjælp, og det er derfor vigtigt at du kommer frem til os :-)

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til undertegnede (Antons mor) på tlf. 30543181.
Er du interesseret i at læse mere om træningsmetoderne:
ABR:http://www.abrtherapy.com/
ABM: http://www.neuromovement.dk/
OPT: htp:/w.birdhouse.dk/undersoegelse-og-traening/

Hvis du har lyst til at blive Anton´s nye træningsmakker, så send en ansøgning vedlagt dit CV og et vellignende foto til helle@peyk.dk.Der afholdes samtaler løbende.

Stillingen er timelønnet og på 122 kr/timen samt tillæg ved aften, lørdag og søndag. Lønnen er ifølge aftale med Slagelse kommune.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok